Månedsarkiv: juli 2014

Det færdige resultat

Endelig er vi fuldtallige

Endelig er vi samlet igen. J har været på den første (af mange) 14 dagesture, hvor V og jeg har været helt alene uden besøgende. Trods forventningen om det modsatte, overlevede vi alle tre.

Jeg har savnet og J har savnet og V har ikke kunnet forstå, hvorfor far ikke kommer hjem fra arbejde om aftenen, når vi skal spise. V’s savn er kommet til udtryk hver gang vi har set en mand, der ligner J bare en lille smule. V har peget uhæmmet og råbt med henrykt fryd og gennemtrægende stemme: ‘Bar! … bar! …  bar! …  BAR! … BAAAR! … BAAAAAAR!!!’.

Det første Bønnen gjorde, da han slog øjenene op i går var at sige far og det er jo ingen sag for mor at redde dagen, når far jo faktisk er kommet hjem. V og far har danset, hoppet og leget – og jeg har fået ro til at gå på toilettet med lukket dør (og helt uden gæster). Kæmpe win for mor er glad, far er glad og vigtigst af alt, V er glad.

Jeg bagte boller i går og efter J havde sovet en kort lur på ca. fire timer på sofaen, kunne vi hygge på terrassen med nybagte boller.

På grund af J’s rejse er vi bagud med vores lørdags-pizza-aftener, så vi lavede pizza i går aftes i stedet. Normalt køber vi pizzasovsen, men jeg havde frosset nogle rynkede tomater i fryseren i stedet for at smide dem ud, så i går lavede vi sovsen selv – løg, olivenolie, tomater, basilikum (tørret og frisk), sukker, salt og peber og en rest rød oliventapanade (så smider vi heller ikke den ud), blend det hele sammen og lad det så simre en times tid, mindre kan også gøre det hvis man har travlt. Det kan også godt betale sig økonomisk og smagsmæssigt at lave dejen selv og pizzasovsen for den skyld også. Det kræver en lillebitte smule forarbejde, men resultatet er også en del bedre end hvis man bruger, den der forarbejdede, gummiagtige pizzadej, og som lugter af 7eleven-butik.

Pizza in the making

Pizza in the making

Vi bruger en pizzasten og man kan lave det på på grill og i ovnen. Vi synes, at less is more – tomatsovs, serranoskinke, løg og bøffelmozzarella (den friske slags) og så parmasanost som tilbehør.

Det færdige resultat

Det færdige resultat – voila homemade pizza.

Bon appetit fra en fuldtallig familie på tre.

 

Svensk ødegårds-idyl

Familiens svenske ødegårds-idyl

De sociale medier svømmer denne sommer over med billeder af svensk ødegårds-idyl, hvilket er en god anledning til også at dele min families ødegårds-idyl.

Jeg praler og jeg ved det godt – Stugan er rød og overdådig. Der er både hus og skur og en kæmpe grund.

Den røde sommarstuga, hvor jeg har holdt sommerferie med min far og farmor i mange år består efterhånden udelukkende af minder og et utæt tag. Den blev overladt til sig selv og vind og vejr for 15 år siden, da min farmor blev syg og har desværre (næsten) ikke set en kærlig hånd siden da.

Min farmor og farfar byggede stugan i 50’erne og den var deres primitive home away from home. Der er intet bad eller toilet og kun et lille kammer med køjeseng og en sovesofa i stuen til de overnattende.

Dengang for år tilbage syntes jeg, det var et håbløst, kedeligt sted, fyldt med kludetæpper og tørrede blomster og umoderne nips. Nu tænker jeg på den kæmpestore have med blommetræerne, der altid havde besøg af områdets elge om efteråret. Flere solbær, ribs og blåbær end vi kunne spise os igennem på en sommer. Huset var fyldt med min farmors yndlingsblomst, røde pelargonier. De stod i lag i hver vindueskarm og ikke to urtepotter, der var ens. I kælderen stod glasflasker med pærecider og min farmors hjemmelavede solbærsaft. Og vi spiste blåbær med mælk og fløde til dessert ved spisebordet i det grønne køkken.

Translation: The social media are overflowing with the Swedish idyllic Ødegårde this summer, so I thought it to be a good occasion to show you my family’s Swedish vacation home.

I’m bragging I know – I can’t help it. Our vacation home I is red and lavish. There’s a house a shed and a huge garden. The red sommerstuga where I have spend all my holidays with my Father and Grandmother has seen better days and and now solely consists of old memories and a leaky roof. My Grandmother fell ill 15 years ago and since then the house has been left to itself.

My Grandparents build the small and humble house 60 years ago and it was their primitive home away from home. It has no shower or WC and only a small chamber with bunk beds and a sofa bed in the living room for overnight guests.

Way back when I thought it was a hopelessly boring place filled with rag carpets and dried flowers and dated nicknacks. Today I think of the huge garden with plum trees that are visited by elks in the Autumn. More blueberries, blackcurrants, and currants than we could possibly go through in one Summer. The house was filled with my Grandmother’s favourite flower, red pelargonies. They stood in layers on the windowsill and no two pots were alike. In the small basement my Grandmother kept cider and lots of glassbottled homemade blackcurrant-sirup – my favourite. we used to eat blueberries with milk and cream for dessert in the green kitchen.

diverse 024

Og her er det så i al sin pragt

diverse 038

Min far i sit rette element

diverse 033

Min farmors grønne køkken

diverse 028

Min farfars skur

diverse 046

diverse 047

Mjörn

En ventende, men ikke balladelavende V

En af de der dage

Jeg må lige starte det her indlæg med følgende forfatterbemærkning:

Jeg knuselsker V og jeg er enormt priviligeret og jeg ved det og jeg sætter pris på det. Jeg ved også, at der i skrivende stund foregår nogle frygtlige ting i Gaza, Syrien og Libyen bare for at nævne nogle få, som er så drønuretfærdige, at ingen ord er værdige nok til at beskrive det i dybden. Når det er sagt …

I går var en af de der dage, hvor jeg havde lyst til at skyde mig selv løbe hjemmefra.
I modsætning af hvad J helt sikkert vil mene, har jeg det ikke godt med rod, særligt hvis jeg ikke kan overskue, hvornår fanden jeg skal få mulighed for at rydde op. Jeg er sådan set selv et kæmpe rodehoved og jeg bruger rigtigt meget krudt på at blive bedre til at rydde op og så det er enormt enerverende, når poden forpurrer alle mine gode intentioner – når det sker bliver lunten kort og min stemme bliver så ulideligt skinger, at jeg får lyst til at give mig selv mundkurv på. Der har været talrige forsøg på at tale fornuft med mit 18 måneder gamle afkom. Altså sådan en ‘du kan nok forstå’-samtale, hvor V bare siger ja og nikker for så at fortsætte ufortrødent. Jeg tåler det ikke. Jeg har altid syntes, at jeg er rimelig tålmodig og sådan hipster-rummelig med rod og plads til V. Jeg havde egentligt troet, at jeg ville være sådan en så-lad-dog-barnet og han-skal-også-være-her-agtigt mor, men jeg magter det ærlig talt sjældent, for jeg kan ikke overskue de direkte konsekvenserne af  at være sådan og jeg føler mig efterhånden som en rigtigt stramtantet nej-siger og slet ikke som den mor jeg gerne vil være. Dage, hvor vi er ude ad døren før V kan efterlade legetøj i hele hytten og vi kan komme hjem til et nogenlunde ryddeligt hjem tæt på aftensmadstid er uvurdelige. Mit eneste våben mod rod inden vi skal ud ad døren er en placering på første række foran fjernsynet i klapvognen. Det er jeg virkeligt ikke stolt af det, men sådan er virkeligheden altså nogle gange.

Vores dage er jo ret ukomplicerede – vi sover til vi vågner, nogle gange er det til kl. 7 og andre gange er den 9 – oftest har jeg været vågen 3 gange på 8 timer (pitty me, please), men vi har det godt – ingen stress over ting vi skal nå eller at vi skal have presset venner og familie og leg ind i hverdage mellem 16-18 og i weekenderne og vi kan vimse rundt i nattøj dagen lang, hvis vi lyster. Mine største bekymringer er om jeg ødelægger V, fordi han ikke får input fra andre eller om han bliver en af de der irriterende unger, der ikke kan være sammen med andre børn, fordi han ikke har lært de sociale spilleregler. Og hvordan jeg får vores enorme madbudget til at strække måneden ud og om jeg får gjort rent uden at være nødsaget til at placere V i sin (tremme)seng. Alt er selvfølgelig relativt, men jeg har groft sagt ingen væsentlige bekymringer i livet.

Det gode ved at gå hjemme er, at vi er sammen hver dag. Jeg er der, når han lærer nye ord eller lærer nye ting og jeg får lov til at opleve hans uhæmmede begejstring, når han ser en dran, drakdår eller naller (Kran, traktor eller motorcykel(Hvordan det er blevet sådan, ved jeg ikke)) og til at trøste ham, når de er væk igen. Det vil jeg ikke bytte for noget i hele verden – men minusset ved at gå hjemme sammen hver dag er, at vi er sammen hver dag. I går skulle vi i legestue kl. 11 og det var en umulighed at komme ud ad døren. V blev ved med at rode i alle husets fem rum. Han er simpelthen bedre og hurtigere til at rode end jeg er til at rydde op. Og får han ikke sin vilje bruger han en meget insisterende lyd, som simpelthen kravler ind under huden på mig, mod mig. Og det var helt bestemt tilfældet i går og rigtigt mange af de dage, hvor vi skal noget. Altså kan de mærke det – når man skal ud af døren og ikke har tid til noget pis – eller hvordan foregår det?

Translation: I just want to start this blog post with the following writer’s note:

I looove V and I am very privileged. I know it and appreciate it. I also know that as I write this horrific things are happening in Gaza, Syria, and Libyria, just to name a few. Things so unjust that no words are dignified enough to describe it in depth. Having said this …

Yesterday was just one of those days where I want to shoot myself run away from home. In spite what J’s properly thinks – I don’t cope well with mess especially if I don’t know when I will have the opportunity to clear it. I am a very messy person myself and I have to use enormous amounts of energy to try keeping our home tidy so it is nerve wrecking when our offspring fucks with my good intentions – when that happens my fuse is very short and my voice becomes so very high-pitched that even I just want to stuff it with a sock to muffle the sound. There has been numerous attempts to talk sense into my 18 months-old. Numerous ‘you have to understand’ conversations where V says yes and nods and goes straight back to where he left off. I can’t bear it. I have always thought of myself as being a quite patient and hipster-tolerant mother in regards to mess and making room for V. I have always thought that I would become a a let-the-child and there-has-to-be-space-for-him-here-too kind of mother. But honestly I can rarely be like that because I don’t know how to deal with the direct consequenses if I am. I’m beginning to feel as a very uptight nay-sayer and not at all the mother I want to be. Those days where we are out the door before V can leave toys all over the house and we are able to come home to a reasonably tidy home are priceless. My only weapon against mess right before we have to get out the door is a front row seat right in front of the TV. I’m am not very proud of that, but that’s just reality.

Our days are quite uncomplicated – we sleep until we wake. Sometimes we get up 7 sometimes at 9. More often than not I have been awake 3 times in 8 hours (pitty me please), but we lead a comfortable life. No stress and we stay in our PJs the whole day if we want. My biggest concerns are if I am fucking V up, because he isn’t getting inputs from others or that he will become one of those intolerable children simply because he doesn’t know how to interact with other children. And how I get our very large budget for food to last through the month or how I’ll be able to clean without having to park V in his (crib)bed. Everything is of course relative, but all in all I have no no real worries in life.

The good thing about being at home with V is that we are together all day. I’m there when he learns new words and new things and I get to see his excitement when he spots a crane, traktor, or motorbike and I am there to comfort him when they are gone.I wouldn’t trade it for anything – but the not so good thing about being together everyday is that we are together every day. Yesterday we had to get out the door by 10.30 – but it was impossible to leave on time. V kept making a mess in every room of the house. He is simply better and faster at making a mess than I am tidying. And if he doesn’t get his way he will use his very annoying sound that just crawls under my skin. That was definitely the case yesterday and many of the other days when we have plans. What’s the deal with kids – do they just know when you don’t have time to deal with shit or how does it work?

Mandagsblomster

Grønne Gundeli

Gundeli, den bydel i Basel, hvor vi i det daglige slår vor folder, er et uskønt sammensurium af betonbyggerier og klassiske enkelt-familiehuse med grønne skodder. De har dog stort set alle meget fine forhaver med virkeligt flotte blomster – nogle vildtvoksende og andre arrangerede, men ens for dem alle er, at blomsterne stortrives. Grønne fingre løber i drikkevandet hernede.

Omme bagved scooterne er der altså en fiiin have :-)

Omme bagved scooterne er der altså en fiiin have :-)

Jeg har aldrig været god til at få noget til at vokse – det skulle da lige være dyngerne af tøj, der ligger slængt i soveværelset … og min taskesamling … og sko … jeg omformulerer, jeg er jævnt ringe til at holde planter i live, men Gundeli gør altså underværker for min selvtillid i det henseende.
En enkelt orkide blomstrer selvom den har været pænt medtaget af at være i min varetægt, vores Wisteria, er i gang med at kravle op til Fr. Bleichenbacher, vores overbo og roserne, har tæt på en million knopper, som bare venter på lidt solskin, så de kan springe ud. Ja jeg har endda bekæmpet væmmelige bladlus uden også at dræbe roserne. Det er skønt og utroligt, som i unglaublich, på en og samme gang.

Wisteria, der blomstrer fint for- og sensommer

Wisteria, der får flotte klaser af lilla blomster i for- og sensommer og en enkelt henslængt, men økologisk Basilikum

Man skulle tro det var påskemorgen med orkideens genopstandelse.

Påskemorgen?

 

Den her rose har ham den langfingrede ikke set endnu

Den her rose har den langfingrede ikke spottet endnu

Vores tomatplante købt for en slik i supermarkedet

Vores tomatplante købt for en slik i supermarkedet

Sandkassen og umodne tomater er et uskønt match

Sandkassen og umodne tomater er et uskønt match

Nu hvor det ikke er mig, der slår planterne ihjel, har jeg mit hyr med den langfingrede terrorists lemfældige omgang med moderens hjertebørn. Han vil ikke holde fingrene fra dem – og jeg ved, at han ved hvad nej betyder, han forstår, når jeg bjæffer en eller anden tilfældig kommando og han kan udføre de særeste ting til UG. Men når det kommer til at lade tomaterne og roserne være, så springer hans selektive hørelse ud i fuld flor. Ja, undskyld klichéen, men det er altså alvorligt det her, og så er det så sandt (som det er sagt. Hø hø.) Podens høst har i dag været syv neongrønne tomater og fem fine rosenknopper. Ak! Det må være universets hævn for da jeg, som barn, agerede guillotine og huggede alle hovederne af min mors tulipaner.

Desuden havde J og jeg noget, der ligner seksårsdag her i weekenden. Det gik op for mig lørdag aften, efter jeg havde sendt ham afsted til Guatemala. Jeg havde plantet min dertil indrettede i divaneseren for at trøstespise – jeg måtte have noget at styrke mig på, når jeg nu skulle være alene med Bønnen i 14 dage. Vi har aldrig dyrket årsdag eller andre sentimetaliteter, men i anledning  af vores dag købte jeg orange liljer til stuen og inviterede mig selv og V ud at spise fint i Ikea.

Tillykke med seksårsdagen til mig, men mest til J forståes.

Mandagsblomster

Mandagsblomster

 

Detox or something – Detox eller noget

Jeg forsøgte mig på noget detox for halvanden uges tid siden. Eftersom min diæt i halvandet år nu overordnet har bestået af kaffe og kulhydrater, tænkte jeg det måske kunne være ret fornuftigt at detoxe.

I 2007 spiste jeg slet ikke sukker og nogle år senere stoppede jeg igen, dog kun i tre måneder. Nå, men jeg syntes, det var på tide at få renset ud. Det hele startede egentligt med, at jeg spiste 18 Riesen – de der virkeligt gode karameller med mørk chokolade uden på og mørkt og velsmagende karamel inden i. I supermarkedet kunne man købe en 2-pak med 9 i hver og før end jeg vidste af det, havde jeg tømt først den ene og så den anden uden at blinke. 18 karameller er alligevel en sjat. Nu er jeg aldrig en, der har gemt de søde sager eller strukket indholdet af en Haribo-pose ud over flere dage. Næ, jeg æder sgu det hele og det går rimeligt stærkt. Og hvis vi ikke har noget i huset, ja så bager jeg da bare en kage. Nå, men de 18 karameller tog pippet fra mig og jeg fandt fluks en råkost-detox på nettet. Jeg skal ikke nyde noget af at sulte, hvis der er noget, der er værre end at skulle undvære kaffe og kage, så må det være at sulte. Så råkost-detoxen er genial. Man må spise alt, der kan rives til råkost og meget af det og frugt og nødder. Og så må man drikke caffe lat… nej urte-te til.

Translation: I tried to detox a couple of weeks ago. My diet has for a year and a half solely consisted of caffeine and carbohydrates, it sprung to mind that a detox might night be a bad idea.

In the whole of 2007 I didn’t touch sugar and some years later I abandoned sugar again this time only for three months though. Anyways, I thought it might be about time to do some cleansing. The whole thing started with me eating 18 Riesen – those really tasty dark caramels covered in dark chocolate. At the super market they sold a two-pack with 9 caramels in each packet. Before I knew of it I had finish first one and then the other without the blink of an eye. 18 caramels that is a tad. Well I have never been one to hide sweets or save the content of a bag of candy. Nope, I eat the entire thing and I’ll do it fast. And if we don’t have and sweets I will make some. Okay, so 18 caramels kind of got the best of me so I went online and found a detox-diet. I for one do not like to feel hungry, if there is anything worse than having to do without coffee and cake it must be feeling hungry. So the RÅKOST.detox is genius. You can eat anything you can shred on a shredder … and lots of it and you get to eat nuts and fruit. And get to pour it down with a caffe lat … no, herbal tea.

Og urtete

Alt det te, der ikke rigtigt bliver drukket

Coffee break - my favorite alone time

Coffee break – my favorite alone time

Jeg gjorde som jeg gør bedst – hoppede ud i det uden at overveje noget som helst, heller ikke hvordan jeg lige skulle gribe det an og om jeg havde nok rodfrugter, så jeg også kunne få noget mad. Kl. 14 havde jeg så meget hovedpine, at jeg næsten ikke kunne så oprejst, hvilket jeg jo gjorde alligevel for poden skal jo passes.

Det er sgu ret uhyggeligt at tænke på, at min krop er så forurenet, at jeg ikke kan klare mig 6 timer uden kaffe og sukker. Til aften måtte jeg give op og spise aftensmad.

Jeg lovede mig selv, at jeg ville tage den milde detox altså drikke tre store glas vand inden hvert måltid og droppe sukker. Det glemte jeg hurtigt alt om. For nogle dage sidenspiste jeg både chips og sådan nogle lækre snacks-tingester med solsikkekerner, cashewnødder og sesamfrø, der er honningglaserede. Som om de ikke var usunde nok, så smurte jeg også Nutella på dem – det smagte virkeligt godt. I går spiste jeg en is og i dag har jeg drukket cola (MED sukker! ) og spist mælkechokolade. Og prøv om du kan finde den mindste snert af dårlig samvittighed.

Min dårlige samvittighed forsvandt omtrendt samtidigt med veerne. I mange år her jeg trænet, og løbet og spist sundt, ikke for at få det bedre indvendigt, men udvendigt. Efter jeg har været gravid, født og ammet (som i stadig), synes jeg faktisk, at min krop er fin som den er. Nuvel, den måtte da hjertens gerne være fastere – der er faktisk mange ting, den gerne måtte være, men det er den ikke. Og skidt pyt med det. Endelig lever vi sammen, min krop og jeg, i fred og fordragelighed.

image

The bean’s many words – Bønnens mange ord

Tilsyneladende findes kun to slags børn – talere og tumlere. Jeg troede egentligt, at Manneken-Pis var et taler-barn. Men i skrivende stund leger far og barn dog spring-ud-fra sofaen-og-slå-en-kolbætte-leg, så jeg må muligvis revurdere min første opfattelse.

I anledningen af, at Bønnen blev 18 måneder 1. juli har jeg sammenfattet en lille oversigt over alle hans mange ord:

Hvad er det?
Av
Adieu
Bil
Bobler
Baby
Ba ba = bamse
Bum bum = torden
Ble
Bold
Brandbil
Bedstefar
Blåbær
Brød
Bye bye
Bus
Båd
Bad
Bog
Danke
Dål = skål
Fly
Faaaar
Gegaaa = gynge
Ga = Ja
Glar = Klar
Gak
Gak ga gad = Tak for mad
HEJ HEJ HEEEJ!
Hov
Mælk
Mere
Mæh = Får
Miav = Kat
MEE = Ko (don’t ask why)
Moar
Mami
Mormor
NEJ!
Negl = Snegl
Pip = Fugl
Ræ ræ = Gris
Ralle ralle rallle = Kilde kilde kilde
Rap = And
Tchüss
Tit tit
Dog dog = Tog
U = Ud
UH UH UH = Abe
Vov = Hund
Weee = rutsjebane
Æg

Og så er der alt det, vi ikke forstår.

Ca. 10 af ordene kom på et øjeblik. V ville se ‘bil’ som han så flot siger (en app på telefonen) – hvad gør man ikke for at undgå, at barnet kigger ned i kummen, mens man sidder på toilettet. Så det gjorde vi, så ‘bil’. Og ud af det blå kunne han bl.a. sige båd, bus og brandbil. Og så så man mig, i et af mit barns mest lysende øjeblikke, sidde på toilettet med toiletpapir i den ene hånd og mobil i den anden.

Translation: Apperently there are only two kinds of children in the world – talkers or tumblers. I actually thought that Manneken-Pis was a talker-child. Bus as I write this father and child are playing their jump-from-the-coach-and-do-a-rollover-game so I guess I may have to rethink my first notion.

V turned 18 months on the 1st of July and in that occasion I have made an overview of his many words:

Hvad er det? (what is that?)
Av (ouch)
Adieu
Bil (car)
Bobler (bubbles)
Baby
Ba ba = bamse (teddy)
Bum bum (thunder)
Ble (diaper)
Bold (ball)
Brandbil (firetruck)
Bedstefar (granddad)
Blåbær (blueberries)
Brød (bread)
Bye bye
Bus
Båd (boat)
Bad (bath)
Bog (book)
Danke = thank you in German
Dål = skål (cheers)
Fly = (plane)
Faaar = (daaad)
Gegaaa = gynge (swing)
Ga = Ja = (yes)
Glar = Klar = (ready)
Gak = tak (thank you)
Gak ga gad = Tak for mad (thank you for dinner)
Hej hej HEEEJ! (Hi hi hiii!)
Hov (ups)
Mælk (milk)
Mere (more)
Mæh = Får (sheep)
Miav = Kat (cat)
MEE = Ko (don’t ask why) (cow)
Moar (mom)
Mammi mor (mom)
Mormor (grandmom, mom’s mom)
NEJ! (no – the most frequent word)
Negl = Snegl (snail)
Pip = Fugl (bird)
Ræ ræ = Gris (pig)
Ralle ralle rallle = Kilde kilde kilde (tickle tickle tickle)
Rap = And (duck)
Tchüss (See you later in German)
Tit tit (peekaboo)
Dog dog = Tog (train)
U = Ud (out)
UH UH UH = Abe (monkey)
Vov = Hund (dog)
Weee = rutsjebane (slide)
Æg (egg)

And then of course all the words we don’t understand

About ten of the word came in a second. V wanted to look at ‘car’ as he says so adorably (an app for the phone) – you do a lot of things trying to stop your child from looking down the toilet, when you’re seated on it. And so we did, looked at ‘car’ and out of the blue came boat, bus, and firetruck. In one of my child’s brightest moments I was seated on the toilet with toilet paper in one hand and my phone in the other.

IMG_3274

Always do your homework – a trip to Belfort Marché aux Puces

IMG_3274Det har været en dejlig begivenhedsrig weekend. I går var vi til en meget hyggelig sammenkomst hos en af J’s kolleger. Det er dejligt at møde nogle af de mennesker J jo faktisk bruger allermest tid sammen med. V faldt i søvn på vej hjem derfra og den sene lur ødelagde hele vores normale aftenrutine. Ud ad vinduet med to af de tre r’er, som sundhedsplejerskerne prædiker om. I går var der ingen ro og der var ingen regelmæssighed – og efter en times hysterisk skrigeri kapitulerede vi. Med roen og regelmæssigheden røg også vores voksentid ud ad vinduet, for V var oppe til kl. 23.30. Hvad ofrer man ikke for at få barnet til at stoppe med at skrige sine lunger ud. Det er også hyggeligere ikke at have voksentid end at have et surt barn. Tror jeg nok…

I dag har jeg været i Frankrig for første gang nogensinde. Da jeg var yngre talte jeg også lande med, som jeg havde fløjet over, men i dag kan jeg endelig sætte en knappenål i det franske land på verdenskortet. Jeg er en smule frankofil anlagt og hovedkuls forelsket i det franske sprog. Når jeg engang er færdig med at lære tysk, er jeg bare over mega meget klar til at rocke det franske – jeg kan allerede mærke at jeg bliver god til det. Da vi spiste frokost i dag lykkedes det mig næsten at bede om en ekstra gaffel. Fransk er på min ‘to learn before I die’-liste, lige over pli, ryddelighed og ordentlighed. Der er nok større chance for, at jeg lærer fransk. Mais oui mon cherié.

Translation: It has been an eventful week-end. Saturday we went to a cosy get-together with J’s colleagues. It was very nice meeting the people J spends most of his time with. V enjoyed himself very much and fell asleep on the way home. The late nap messed completely with our normal routines. In Denmark the Child health nurses preach regularity, rest, and cleanliness. Out the window went two of the three. Saturday evening there were absolutely no calm and no regularity. And after one hour’s hysterical screaming we capitulated. With rest and regularity our adult time also went out the window, because V was up until 11.30 pm – why not sacrifice our one time for a happy baby – we don’t like to have our evenings to ourselves any way so there… I guess.

Yesterday I visited France for the first time ever. When I was younger I would count the countries I had flown over as visited, but now I can finally pin France on the world map. I’m a bit francophile and head over heals in love with the French language – when I’m done learning German I’m definitely completely ready to rock French. I already know that I’ll be good at it. Yesterday at lunch I almost managed to ask for a fork. French is on my to learn before I die list – just above courtesy, tidiness, and orderliness. There’s a better chance of me learning French – Mais oui mon cherié.

Sådan så jeg ud da jeg var i Frankrig.

Sådan så jeg ud da jeg var i Frankrig første gang. This is me visiting France for the first time.

Nå, men i dag lod det sig endeligt gøre at komme afsted på loppemarked i Belfort, Frankrig, som jeg har fået anbefalet af min finske ven. Hver den første søndag i måneden i alle årets måneder (undtaget i december og januar) afholdes Østfrankrigs største loppemarked. Det skulle være rigtigt fint med flotte vintagesko, gammelt porcelæn og flotte gamle møbler. Vi kørte kun forkert en gang og vi kom også kun op at skændes en enkelt gang over mine vejanvisninger på vores vej dertil. J mener, jeg er håbløst elendig til at vise vej – jeg mener til gengæld, at navigationen på Iphones er fuldkommen umulig at arbejde med. Og med de argumenter kom vi ikke rigtigt videre i den diskussion. Givet så er det muligvis svært at blive ledt af en, der ikke kan kan hitte rede på højre og ventre, og som synes at det at pege må være sufficient. Men det er ikke mig der er noget galt med, det er navigationen.

Vi kørte hjemmefra kl 10.45, og jeg troede sådan set vi var i rimelig tid, for det kunne da ikke lukke tidligere end kl. 15. Men det kunne det. Vi aner det gode Marché aux Puces og jeg glæder mig som et lille barn, med alle sine lommepenge fra sparegrisen, til at spotte lækre ting, som mit samlerhjerte ønsker sig til vores hjem, da J tørt konstaterer, at de da er ved at pakke sammen. For satan, hvor er det typisk os. Det var også kun en lille kort tur på fem kvarter for at komme dertil.

Translation: Anyways, today we finally went to the Belfort Marché aux Puces, which was recommended to me by my Finnish friend. Every other Sunday 10 months out of 12 Easten France’s largest flea market is held here. Beautiful vintage clothes and shoes, old porcelain and beautiful old furniture. We only took one wrong turn and only once did we exchange words. J thinks I am awful at giving directions – I on the other hand think that the navigation on iPhones is impossible to work with. With those arguments the discussion ended. It might be difficult being navigated by a person who doesn’t know left from right and who thinks that pointing must be sufficient. But I am not at fault, it’s definitely the navigation.

We left home at 10.45 am. I thought that we were in good time because the market couldn’t possibly close before 3pm. But it could and it did. We spot the flea market and I am as excited as a little child with all her pocket money, and can’t wait to go hunting for things for our home, when J says: ‘it is closing down’. Goddammit that is so typical us. It is only a short drive of an hour and 15 minutes.

Det eneste formildende omstændighed er, at vi nu ved, at det starter kl. 8 og lukker kl. 12! Heldigvis er J også hjemme den næste første i måneden, og så tager vi bare afsted igen, gør vi.

Translation: The only mitigation circumstance is, that we now know that is starts at 8 and closes at 12.

Se flotte billeder af Marche aux Puces fra Tziniz’ blog her.

I mens vi havde været på tur til Frankrig havde der været storm i Basel – vores fine terrasse så meget stormomsust ud. Stole og planter var væltet og låget fra sandkassen var fløjet over i roserne. Ja, det lignede i sandhed et bombet lokum. Jeg var så forhippet på at redde mine flotte planter, at jeg slet ikke fik taget et billede til bloggen.

While we were on our little excursion to France, a storm had passed through Basel – our lovely terrace had taken a server hit. Chairs and plants had been knocked over and the lid from V’s sandbox had flown into our rosebushes. I didn’t get a picture for the blog I went straight into a ’save-our-plants’-mode.

Coffee break - my favorite alone time

Happiness is Nespresso – Lykken er Nespresso

Juhuu! Vi har opgraderet vores Nespresso til en nyere model. Tænk sig, jeg drak slet ikke kaffe før vi fik V.

Translation: JAY! We have upgraded our Nespresso-machine to a newer model. Would you imagine, that I didn’t even drink coffee before we had V.

Vores nye Nespresso-maskine

Det ny vidunder – the new wonder (The jars are from Bodum, espresso cup second hand)

Jeg vil vove at påstå, at man når man går hjemme som jeg gør, udvikler adskillige gode og mindre gode vaner. Mine vaner er kaffe og immunitet overfor rod. (Usynligt rod – det må blive et andet indlæg.)

Den maskine vi havde var en sag fra 2008, som egentlig fungerede udmærket, men jeg er afhængig af caffe latte og har i et år, tre gange om dagen, varmet mælk i en gryde. Det var jeg blevet træt af. Nogen gange handler det bare om at gøre livet en smule nemmere.

Nogle mener muligvis, at jeg drikker min varme mælk, med et skud espresso. En barista så sig engang nødsaget til at gentage min tilsyneladende besynderlige bestilling, da jeg bad om få en stor latte med et single shot. ‘Altså’ sagde hun, ‘du vil have den her store kop (og holdt koppen helt op i snuden på mig) med varm mælk og et ENKELT shot?!’ Beklager søster, men ja det er sådan jeg drikker min varme mælk. Der er dog kommet noget mere kaffe i mælken i takt med de søvnløse nætter ikke er blevet færre.

Hvor kom jeg nu fra? Nå jo… Man tror det ikke, men jeg er et forholdsvis ufokuseret menneske, så hver gang jeg har varmet mælk, er jeg gået fra gryden, for jeg kan liiige lave noget andet mens mælken blev varm og hver gang har jeg glemt gryden med varm mælk. Mælk har den uheldige egenskab, at det koger voldsomt over, gerne fra det ene øjeblik til det andet eller brænder virkeligt meget på. Og omtrendt tre gange om dagen har man kunne iagttage mig spurte ud i køkkenet, fordi jeg er kommet i tanke om, at jeg jo faktisk var i gang med noget. Men fra nu af ikke mere mælk, der brænder på, ikke flere kogeplader, der er sølet til i brandvarm mælk, ingen gryder, der hele tiden skal vaskes op. Nu slipper jeg for alt det. For vores nye maskine har en mælkevarmer/-skummer. Jeg har kl. 14 allerede drukket alle mine tre latter for hold nu kæft, hvor er det lækkert nemt og så smager det virkeligt, VIRKELIGT godt. Holdt op imod den nye måde at lave en caffe latte, så har min gamle måde været unødvendig omstændig.

Translation: I’ll confidently make following claim that when you are a stay at home mom like I am, you develop some good and some less good habits. My habits are coffee and immunity to mess. (invisible mess – that’s a whole new blogpost)

The machine we had was from 2008. it really didn’t need replacing, but I’m addicted to caffe latte and I have for a year now warmed milk in a casserole and I had grown very tired of that. Sometimes it is all about making life a little easier.

Some might say that I drink my warm milk with a shot of espresso. A barista once repeated my extraordinarily strange order of a large latte with a single shot. ‘Okay’ she said, ‘you want this large cup (and it very close to my face whilst frawning) with a SINGLE shot? Sorry sister, that’s just how I take my coffee. The coffee milk ratio has become a little more balanced since the sleepless nights haven’t gotten fewer.

Where was I? Oh yes… You wouldn’t necessarily believe it but I am a some what unfocused person, so every time I have heated milk, I have left the stove, because I just needed to do other stuff. Milk has an incredible ability, and it boils over or burn faster than you get hiccups. About 3 times a day you could see me run into the kitchen, when I remembered that I was actually doing something else in the first place. But now no more burnt milk, no more stoves covered in milk, no more casseroles in need of washing up. No more of all that. Because our new machine has a milk heater/foam thing. A two pm yesterday afternoon I had already had my 3 caffe lattes. Jesus Mary it’s good REALLY GOOD and EASY. Compared to this new way of making my lattes my old way was unnecessarily circumstantial.

Coffee break, nu med mælkeskum

Coffee break – the healthy kind

Coffee break - the tastier kind

Coffee break – the tastier kind

Købet blev gjort i torsdags – jeg skulle egentligt bare have sådan en separat mælkevarmer/-skummer-tingest og noget kaffe. Men kender I det at gå ind i en butik med en lille bitte liste, og alligevel komme ud med favnen fuld? Det var det, der skete for mig i går og alle andre dage også i øvrigt. Jeg blev fristet til at købe en ny maskine, fordi der var tilbud på en bestemt maskine og en mælkeskummer. Jeg var den der virkelige irriterende kunde, der ikke kan bestemme sig. Først skulle den være creme, så hvid, men jeg måtte også lige se den i sort. Jeg ender med at købe en helt fjerde. Stakkels ekspedient. Det var godt, jeg havde Bønnen med. Han fungerer ret ofte som en buffer med sit vilde lyse bonghår, skelende øjne og sutteklud, når moderen er en abnormt ulidelig kunde.

Her på matriklen er ingen kaffeconnaisseur, så en Nespresso-maskine er god til vores beskedne behov (trods alt), og når George Clooney (Jeg elsker at ‘Clooney’ findes i stavekontrollen) kan drikke Nespresso, så kan jeg også.

Translation: I bought it on Thursday – I only intended to go buy the milk heater thing and some coffee. But have you tried going into a store with a small list and coming out with more than you can carry? That was exactly what happened to me on Thursday (and any other day to be completely truthful). I was that really annoying customer-type, and I couldn’t make up my mind. First I wanted it in a cream colour, then white, the black. I ended out buying a completely different kind (and colour). Poor Nespresso employee. Good thing I had V with me. He is a charming buffer with his wild blond hair, crossed eyes, and cuddling bunny, when the mother is an absolutely obnoxious costumer.

None of us really are coffee connaisseurs, so a Nespresso-machine is sufficient to cover our modest needs, and when George Clooney (I love that Clooney is in the spell check) can drink Nespresso so can I.

PS. Uden kaffe sker det her/ Without coffee this happens

Jeg nåede ikke min kaffe inden V skulle have tøj på.

Jeg nåede ikke min kaffe inden V skulle have tøj på. I didn’t have my morning coffee before dressing V.

Lykken er … (blandt andet) en kimonokjole fra Ganni

For lige at følge op på min ønskeliste over materielle goder, kan jeg meddele, at jeg nu er den meget lykkelige ejer af denne smukke grå/blå sag med guldpaliletter fra Ganni. Det var kærlighed ved første cyber-blik, for jeg har faktisk kun set kjolen på nettet. På Rockpaperdresses’ meget fine blog, som jeg følger via bloglovin’. Pigen bag Rockpaperdresses hedder Cathrine, og hun har altid sådan nogle fine billeder og en super fed stil. Se billederne af kimonoen her.

Jeg kommer jo så sjældent ud, så jeg iførte mig den, da der var afslutning i V’s musikskole. Jeg var voldsomt overdressed, men WHO CARES! Jeg følte mig så flot og det var jeg også!

Indsæt selvfedt selfie her:

Selvfedt selfie

Selvfedt selfie – shitty hair, don’t care

Og det der gør det endnu bedre er, at borgere, bosat udenfor EU, kan få deres moms refunderet.

What’s not to like?!

——————————————————————————————————

Just to follow up on my wish list of worldly possessions I can inform you all that I’m now the happy owner of the most beautiful blue/grey dress with gold sequins from the Danish clothes brand Ganni. I had only seen the dress online before I ordered it – it was absolutely love at first cyber sight. I saw it on the Danish blog Rockpaperdresses which I follow on bloglovin’. The girl behind Rockpaperdresses is named Cathrine, she always has very beautiful pictures taken and I love her style – even though you don’t read Danish take a look anyways – for the pictures. You can see the pictures of the kimono here.

I rarely get the opportunity to go out so I wore the dress to V’s music school recital. I was excessively overdressed but WHO CARES! I felt beautiful and in all humility I was.

Insert full-of-myself-pose-selfie here

Selvfedt selfie

 

And what makes it even better is that residents outside of the EU gets their VAT refunded.

What’s not to like?!

IMG_3043

Guests and Schleusenfahrt

For nogle indlæg siden (læs det her) lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville holde 14 dages pause fra løberiet igen. Fail – nu er der gået langt over 14 dage og den seje start venter (igen) forude. Det er tidkrævende at have gæster og være alene med poden, så ballerne er ikke blevet fastere og bloggen er ikke blevet dyrket den sidste tid.

J kom hjem lørdag aften efter to ugers arbejde i Argentina. Og om halvanden uge tager han atter afsted, denne gang til Guatemala. Da vi flyttede til Basel, var vi indforstået med rejserne. Det er præmissen for på længere sigt at få et roligere familieliv. Jeg nyder alt den tid, vi har sammen med V og hinanden, når vi er sammen. MEN, det er alligevel voldsomt hårdt at savne J og være alene med V og at skulle omstille sig hver 14. dag på enten at være alene eller at skulle være tre i lejligheden og det er virkeligt hårdt at tænke på, at J’s rejseplan de fem måneder indeholder 4 styks 14-dages-ture. Jeg glæder mig til december, hvor vi rejser med til USA.

Nu pønser jeg på om jeg skal tage til Danmark, mens J er afsted i juli, for der sker ikke noget i Basel. Ingen musikskole, ingen legestue og ingen finsk ven.

I forgårs kørte mine forældre mod Danmark efter endnu et stop her i Basel. Bønnen har nydt besøgene og han har været rigtigt godt underholdt, først af farmor og derefter mormor og bedstefar.

Da farmor var på besøg var der +35 grader alle dagene, så sightseeing blev holdt på et absolut minimum, men vi søgte tilflugt på Rhinen på den absolut varmeste dag og vi nød godt af sejlturens briser. Det var en Schleusenfahrt fra Basel Schifflände til Rheinfelden. Turen varede to en halv time og man skal lægge ca. en times hjemtransport til fra Rheinfelden, hvis man skal retur til Basel. Husk at medbringe drikkevand og meget af det – vi brugte omtrendt lige mange penge på drikkevarer som på selve billetterne, det er jävelsk dyrt at være kronisk angst for at tørste.
Denne fine slusetur på Rhinen fik mig til at tænke på dengang min klasse på gymnasiet kom på ekstraordinær rystesammen-tur i 2.g, fordi vores klasse var uhomogen. Fire dage i kano i den svenske natur. Hvis jeg husker ret spiste jeg vores gruppes mad på to dage og jeg fik en skovflåt med hjem som souvenir.
På den tur lærte jeg følgende:
jeg spiser mere end de fleste
det er hårdest at sidde foran i en kano
jeg kan IKKE besørge i naturen
Stena Lines toiletbåse kan være meget sjove, de de indtages af en gymnasieklasse
og slutteligt hvordan man absolut overhovedet ikke skal gribe en skovflåt an.

Fiskerhytte langs Rhinen

Fiskerhytte langs Rhinen

Rheinschwimmers

Rheinschwimmers 

Langs Rhinens bred er der strande (også til de nøgne solbadere, det opdagede jeg først, efter at have knipset løs med kameraet) og små fiskerhuse bygget ind i skranten. Det er sjovt at se hvordan floden bruges til afkøling, når resten af byen overopheder – se flere fotografier her.