Månedsarkiv: september 2014

Kids room 4 BLOG

Et lille pip og et lille tip

Kids room 4 BLOG

Der har været meget stille på bloggen den sidste måned. Det er det, der sker, når man har travlt med at holde ferie i Danmark – Det er virkelig utrolig tidskonsumerende at besøge venner, drikke kaffe og spise kage. Inden afrejse nåede jeg også lige at slette hele mit IPhoto-bibliotek. Det betød, at min Mac måtte en tur på værksted til en omgang recovery. Den handling får stemplet ‘Dobbelt d’;  dumt og dyrt. Det kostede os de fleste videoer af V fra januar frem til nu og det har kostet omkring 2000 danske makroner (av!) at forsøge at få dem frem igen – uden held (dobbelt av!).

Nå, men sket er sket og heldigvis er det ikke selve drengen, der er forsvundet. I skrivende stund sidder han ved siden af mig og spiser hjemmebagt brownie, så jeg kan få et øjeblik for mig selv. Han lever i bedste velgående selvom, han har pådraget sig en overordentlig omgang morsyge. Igen.

Nu, hvor jeg ikke kan bryste mig af nye indlæg på bloggen, kan jeg henvise til Tzinzi, som har lavet et fint indlæg på sin blog om Villums værelse. Du kan læse det her på Tzinzis blog og mens du gør det, vil jeg drikke en kop kaffe og fejre, at jeg nåede at gøre rent inden arvingen vågnede. Det er de små glæder, der gør hele forskellen. Apropos små glæder, så har V lært at sige sit navn. Og det er muligvis noget af det sødeste, jeg nogensinde kommer til at opleve.

Tchüss!

 

 

Evil mother og en markedsdag i Frankrig

Vi er jo sådan nogle markedstyper (eller noget), så da chancen bød sig for at komme til et marked i Alsace bed vi på – Sammen med Jacobs kollega, hans kone og deres to børn åd, drak og ødslede vi med pengene på Jacobs allersidste feriedag. Hvad markedet hedder ved jeg ikke, men det var sådan et kombineret mad- og landbrugsmarked med traktorer og alt hvad der er godt her i livet.

Jeg havde fyldt lommerne med alle de Euro, jeg ikke fik brugt sidste gang, vi var i Frankrig (læs om turen her) og i modsætningen til sidste gang blev de brugt – på syndige sager.

Imens diverse franskmænd fik sig en henslængt sandwich bestående af fois gras og hvid baguette to go, gik vi, som de civiliserede mennesker vi naturligvis er, hen og bestillte noget fra en restaurant. Da menukortet selvfølgelig var på fransk, faldt valget på noget med porc. BUM! Havde der været en engelsk oversættelse af menuen, var jeg gået langt udenom den her ret og det havde været synd. Svineknæ smager herligt. Den her dag var fuld af mundorgasmer. For det var denondelyneme noget af det møreste og mest smagfulde kød jeg nogensinde har smagt.

Jeg smagte eclair for første gang – Rimeligt pissegodt! Meganitte at jeg midt i dagens anden mundorgasme tabte den sidste og relativt store bid ned på min venstre fod, så chokoladecremen gravede sig godt ind i mine nyloner – men på den anden side var det også megagodt at have lidt til senere.

Dittes Canon d. 3. september 2014 607

Vi købte 12 vaskeægte franske macarons – Jeg har kun været så heldig at prøve det hobbykonditterne kalder macawrongs – når der er noget at udsætte på udseendet, men ikke smagen. Macawrongs eller macarons er altså rimeligt fucking godt! Jeg forstår ikke hvorfor noget så lækkert, overhovedet sælges i pakker af 12 styk. Men anyways, som I nok kan regne ud er de spist og jeg anbefaler, at man prøver dem med Nutella og knas og dem med karamel. Og dem med hindbær og chokolade eller bare een af hver – for det er hele den (eventuelt) dårlige samvittighed værd. Basta.

Macarights

Macarights

 

Der var også pandekager, chokolader, marcipan og saltflødekarameller – klistrede og klamme flødekarameller, der smelter i munden og som kostede syv euro for en snoldet pose, men som så til gengæld varede i næsten tre hele dage. Og så var der vin, champagne og ost, skinke og pølser i lange baner.

 

Nu er V jo ikke ligefrem nogen kostfornægter og han smager gerne på alt, så han spiste sig igennem eclair (allernådigst delt med moderen), pandekage, macarons og svineknæ og det med den største fornøjelse. Den allerstørste fornøjelse var dog, da han kom op på en af de gamle traktorer, der stod udstillet på markedet og allerstørst var skuffelsen, da han måtte dele den med de andre forventningsfulde drengebørn.
Imens jeg var i fuld sving med at fotodokumentere vores dag på markedet fik jeg titlen Evil Mother af Jacobs kollega, der ikke er helt uden humor. Jeg ynder jo at dokumentere vores ture og dagligdag, så jeg tager mange billeder – Også når V er ked af det. Mens jeg var gravid, fik jeg rådet, at vi skulle huske også at tage billeder af de stunder, hvor tingene ikke spiller.
Så med fare for at de sociale myndigheder kommer efter mig, tilstår jeg denne upædagogiske praksis. Bevares det er da virkeligt politisk ukorrekt, men det er altså faktisk nogle af de mest sigende billeder og videoer, vi har, og så elsker jeg jo bare V præcis som han er; hysterisk og glad og en dreng, der virkeligt elsker traktorer højere end noget andet.
Og fordi vi var i Alsace har jeg oversat titlen til fransk og taget den til mig. Mal Mère, qui c’est moi.

Og hermed politisk ukorrekte billeddokumentation af V, der må sige farvel til traktoren.