Kategoriarkiv: Blog posts

Af banen af banen, her kommer bananen…

… Til Danmark på ferie igen.

For halvanden måned siden kom vi retur til Schweiz efter fem uger i Danmark. Det var fem dejlige, udmattende, travle, begivenhedsrige, fantastiske, blæsende (og regnfulde) uger.

Vi rejste land og rige rundt i bil og tog frem og tilbage og kaffe (meget kaffe) og kage (faktisk rigtigt meget kage) – så meget at vægten sagde + 2 kg da vi vendte snuden hjemad. (Når der serveres romkugler, så er det ude af mine hænder).

Vores rejseplan lød: København – Dianalund – Norsminde – Aalborg – Aarhus – Lønstrup – Aalborg – København – Esbjerg – Aalborg. Derudover besøgte vi også Rungsted x 2, Skodsborg, Dianalund og Vedbæk.

Og det blev til familiehygge, venindehygge, hotelovernatning /ub (uden barn), visitter og savn.

Og om 6 dage tager vi endnu fem uger godt og vel. Denne gang er rejseplanen som følger: København – Aarhus – Skagen – Aalborg. Og vi glæder os. Efter 2 måneders mere eller mindre konstant hedebølge uden regn eller air condition af nogen nævneværdig grad glæder vi os til lidt køligere temperature og et skybrud eller to.

Vi glæder os til at mødes med gode venner og famile og til holde ferie sammen – også selvom J helt sikkert allerede er træt ved tanken om at være sammen konstant og hele tiden og påtænker at pakke både PC og playstation – og jeg lige pt ikke kan overskue, at det er Airbnb, vi har booket og ikke et all inclusive ophold et sted med pool, hvor det eneste dagligdagsstress vi tager med hjemmefra er Villums hysteri. Hysteri over for få sutter eller forkerte sko eller for få biler, eller at dynen vender forkert eller tandbørstningen eller Ipad’en eller påklædning, eller at han ikke må få en cola eller chokolade eller lakridser?!  (WTF! to år gammel. TO!) Nogen kalder det ferie – nu må vi se.

 

God Mors dag

Jeg knuselsker Matador og jeg kan hurtigt se de 24 afsnit. Den eneste angre, jeg har, er, at de 24 afsnit i virkeligheden er alt, alt for få.

Matador er kilde til mangen yndlingsreplikker bl.a Hr. Schwanns, den rædselsfulde og snobbede førstemand ved Damernes Magasin, replik; ‘Arbejdet bærer lønnen i sig selv – Det har jeg altid sagt, også til mig selv.’ Og her er det så, vi ender ved Mors dag.

Hver dag er jo i virkeligheden Mors dag – Her taler jeg nætter og bryster, der fortsætter i det uendelige; maveskind, der kan gøre et hvert foldegardin misundelig; toiletbesøg, der foregår med poden på skødet; fedtet, gråt hår og ubørstede tænder. Daglige, hvis ikke timelige følelsesmæssige rutscheture over urimelige, egenrådige poder, der er umådelig ringe eller modvillige til at følge (selv de nemmeste) anvisninger, og som kan drive selv den mest tålmodige og rummelige mor (mig selv naturligvis) fra forstanden for to sekunder senere at komme med udslåede arme og sige: ‘min moar’. Så kan man ellers krølle sig selv sammen af skam over at have mistet besindelsen. Summa summarum; følelsen af at have overgivet kommandoen til arvingen. Hænderne i vejret, viftende med en hvid klud – jeg kommer i fred – overgivelse, hver eneste dag året rundt.

Hvad kan jeg fortælle om mit forhold til Villum? Det er en altopslugende kærlighed, en afhængighed, der jo i sandhed går begge veje – han er morsyg og jeg er Villumsyg. Jeg vil allerhelst ikke have ham sovende i vores seng, men jeg sover bedst, når der er en overvejende risiko, for at jeg får hans fod i hovedet i løbet af natten. Jeg lærte først at drikke kaffe i min barsel (allerhelst skulle koffeinen skydes direkte ind i mine årer).
Jeg elsker, når jeg kan gå hjemmefra alene for at drikke en kop kaffe og kigge på mennesker uden V, men jeg føler mig samtidigt voldsomt amputeret uden ham. Jeg bliver irriteret, når V vil hjælpe med at lægge nyfoldet vasketøj sammen, men jeg elsker, at han vil hjælpe mig. Sådan kunne jeg jo i virkeligheden blive ved.

Jeg har fået mange åbenbaringer efter jeg blev mor, så derfor er det vist på sin plads at sige tak (og undskyld) til verdens bedste mor, min mor, min allerbedste ven, min skulder og mit spark i røven. Tak mor, fordi du har hjulpet mig til at blive mig, jeg kunne ikke tænke mig det anderledes.

I al beskedenhed så er det at have en mor med til at sikre et lykkelig liv. I år er min Mors dags gave til mig selv og til min mor en hjælpende hånd til via Compassion.com. Hvis du vil hjælpe en gravid eller en nybagt mor kan du også give en gave via organisationen ovenover.

 

IMG_2735 IMG_2416

Glædelig Mors dag

 

English recap

It is Mother’s day – I would really mean that every day is Mother’s day. I am talking here of nights and breasts that go on forever, daily visits to the loo with the heir sitting on ones lap, greasy, grey hair and unbrushed teeth. Daily if not hourly emotional roller coaster rides because  of completely unreasonable kids who either won’t or can’t follow even the simplest of directions  that will drive even the most tolerant mom up the wall. All in all Mother’s day is every day all year round – A total lack of control, hands in the air, waving a white rag – I come in peace – surrender.

I can summarize my relationship with Villum; an addiction which in reality goes both ways. He is mom sick and I am Villum sick. I would rather he didn’t sleep in our bed, but on the other hand I sleep better when I have his foot in my face. I get annoyed when he wants to help fold the already folded laundry and I also feel glad that he wants to help me and I could keep going on and on.

With all that being said this would be the right time to say; thank you (and sorry!) to the world’s best mom, mine. My very best friend, my shoulder and my kick in the rear. Thank you for making me who I am, I wouldn’t want any other way.

I went to a baby shower for good friend H and one of the guests suggested that we give a gift to to a less fortunate mother to be via a charity. I love the concept. In all modesty having a mother is grounds for a happy life, so you can help the less fortunate by buying a Mother’s day present via compassion.com – I did this as my Mother’s day present for my mother and for me.

Happy Mother’s day everybody.

Hurra for Schweiz – her er livet herligt.

Villums fødselsdag

Villums fødselsdag

Jeg har lidt under en bloggeblokade og af samme årsag har der været dødsens stille herinde. Vinteren har været lang fyldt med sygdom og mange grå dage, men endeligt er det begyndt at vende. Lyse dage og forår og fyldte legepladser.

Så hvad er der sket den seneste tid tænker I nok. Jo, jeg kan fortælle jer, at sygdom i børnefamilie ikke (udelukkende) er institutioners og dagplejemødres “skyld”. Den hjemmegående og poden var syge hele februar – jeg skylder skylden på legestuens andre børn. På den anden side var en omgang mund- og klovsyge, jeg mener hånd, fod, mundsyge direkte årsag til, at V nu sover igennem. Amning blev afsluttet efter 26 måneder. Jeg er stolt over, at det var muligt at amme så længe og jeg har nogle meget lange bryster som bevis. Jeg vil undlade at vedlægge billeddokumentation.

Nu er jeg til gengæld glad for at sove 7-10 timer i træk stort set hver eneste nat, og jeg er på grådens rand, når jeg tænker over hvor lidt sammenhængende søvn, jeg har fået de sidste to år – jeg var ikke ved at blive skør, jeg var bare træt. Men som min mor altid siger; du skal lære at sige pyt. Så det har jeg gjort. Skidt pyt.

Der har været to års fødselsdag – vi havde huset fuldt med børn og voksne og det var ‘en dejlig dag’, som Villum siger. Villum troede i tiden efter jul og fødselsdag, at han skulle have gaver hver gang det ringede på døren.

I øvrigt fejrede vi et års jubilæum for en måneds tid siden – Tiden går så stærkt. Efter et år kan vi konkludere, at vi er meget glade for at bo i Basel. Hurra for Schweiz – her er livet herligt. Vi går på legepladsen hver dag og ZOO en gang om ugen og så ser vi venner og legekammerater ligeså ofte vi lyster. Alt i alt så vi har følelsen af at have alt den tid i verden, vi behøver og vi er et dejligt sted, hvor det er nemt at være børnefamilie.

English recap

The blogging has been paused for some time now. Winter was long and rainy and filled with sickness and grey days. Finally it has started to change. The light is back and so is Spring and the playgrounds are filled with fun and children.

So what have we been up to these passed months? We have been sick and Villum finally stopped nursing. 26 looong months and two very looong breasts (I will leave out the documentation) later I am proud to have been able to breast feed, but now I am happy to sleep all night without any interruption.

In April we celebrated our one year anniversary in Switzerland – Hip hip hurray we love it here. We get to go to the playground every day, see friends as often as we like and we go to the Zoo almost every week. We have all the time in the world and we live in a place where families with children get prioritized. Happy to be us and very happy to be here.

IMG_5587

IMG_5727

Kids room 4 BLOG

Et lille pip og et lille tip

Kids room 4 BLOG

Der har været meget stille på bloggen den sidste måned. Det er det, der sker, når man har travlt med at holde ferie i Danmark – Det er virkelig utrolig tidskonsumerende at besøge venner, drikke kaffe og spise kage. Inden afrejse nåede jeg også lige at slette hele mit IPhoto-bibliotek. Det betød, at min Mac måtte en tur på værksted til en omgang recovery. Den handling får stemplet ‘Dobbelt d’;  dumt og dyrt. Det kostede os de fleste videoer af V fra januar frem til nu og det har kostet omkring 2000 danske makroner (av!) at forsøge at få dem frem igen – uden held (dobbelt av!).

Nå, men sket er sket og heldigvis er det ikke selve drengen, der er forsvundet. I skrivende stund sidder han ved siden af mig og spiser hjemmebagt brownie, så jeg kan få et øjeblik for mig selv. Han lever i bedste velgående selvom, han har pådraget sig en overordentlig omgang morsyge. Igen.

Nu, hvor jeg ikke kan bryste mig af nye indlæg på bloggen, kan jeg henvise til Tzinzi, som har lavet et fint indlæg på sin blog om Villums værelse. Du kan læse det her på Tzinzis blog og mens du gør det, vil jeg drikke en kop kaffe og fejre, at jeg nåede at gøre rent inden arvingen vågnede. Det er de små glæder, der gør hele forskellen. Apropos små glæder, så har V lært at sige sit navn. Og det er muligvis noget af det sødeste, jeg nogensinde kommer til at opleve.

Tchüss!

 

 

Svensk ødegårds-idyl

Familiens svenske ødegårds-idyl

De sociale medier svømmer denne sommer over med billeder af svensk ødegårds-idyl, hvilket er en god anledning til også at dele min families ødegårds-idyl.

Jeg praler og jeg ved det godt – Stugan er rød og overdådig. Der er både hus og skur og en kæmpe grund.

Den røde sommarstuga, hvor jeg har holdt sommerferie med min far og farmor i mange år består efterhånden udelukkende af minder og et utæt tag. Den blev overladt til sig selv og vind og vejr for 15 år siden, da min farmor blev syg og har desværre (næsten) ikke set en kærlig hånd siden da.

Min farmor og farfar byggede stugan i 50’erne og den var deres primitive home away from home. Der er intet bad eller toilet og kun et lille kammer med køjeseng og en sovesofa i stuen til de overnattende.

Dengang for år tilbage syntes jeg, det var et håbløst, kedeligt sted, fyldt med kludetæpper og tørrede blomster og umoderne nips. Nu tænker jeg på den kæmpestore have med blommetræerne, der altid havde besøg af områdets elge om efteråret. Flere solbær, ribs og blåbær end vi kunne spise os igennem på en sommer. Huset var fyldt med min farmors yndlingsblomst, røde pelargonier. De stod i lag i hver vindueskarm og ikke to urtepotter, der var ens. I kælderen stod glasflasker med pærecider og min farmors hjemmelavede solbærsaft. Og vi spiste blåbær med mælk og fløde til dessert ved spisebordet i det grønne køkken.

Translation: The social media are overflowing with the Swedish idyllic Ødegårde this summer, so I thought it to be a good occasion to show you my family’s Swedish vacation home.

I’m bragging I know – I can’t help it. Our vacation home I is red and lavish. There’s a house a shed and a huge garden. The red sommerstuga where I have spend all my holidays with my Father and Grandmother has seen better days and and now solely consists of old memories and a leaky roof. My Grandmother fell ill 15 years ago and since then the house has been left to itself.

My Grandparents build the small and humble house 60 years ago and it was their primitive home away from home. It has no shower or WC and only a small chamber with bunk beds and a sofa bed in the living room for overnight guests.

Way back when I thought it was a hopelessly boring place filled with rag carpets and dried flowers and dated nicknacks. Today I think of the huge garden with plum trees that are visited by elks in the Autumn. More blueberries, blackcurrants, and currants than we could possibly go through in one Summer. The house was filled with my Grandmother’s favourite flower, red pelargonies. They stood in layers on the windowsill and no two pots were alike. In the small basement my Grandmother kept cider and lots of glassbottled homemade blackcurrant-sirup – my favourite. we used to eat blueberries with milk and cream for dessert in the green kitchen.

diverse 024

Og her er det så i al sin pragt

diverse 038

Min far i sit rette element

diverse 033

Min farmors grønne køkken

diverse 028

Min farfars skur

diverse 046

diverse 047

Mjörn

Lykken er … (blandt andet) en kimonokjole fra Ganni

For lige at følge op på min ønskeliste over materielle goder, kan jeg meddele, at jeg nu er den meget lykkelige ejer af denne smukke grå/blå sag med guldpaliletter fra Ganni. Det var kærlighed ved første cyber-blik, for jeg har faktisk kun set kjolen på nettet. På Rockpaperdresses’ meget fine blog, som jeg følger via bloglovin’. Pigen bag Rockpaperdresses hedder Cathrine, og hun har altid sådan nogle fine billeder og en super fed stil. Se billederne af kimonoen her.

Jeg kommer jo så sjældent ud, så jeg iførte mig den, da der var afslutning i V’s musikskole. Jeg var voldsomt overdressed, men WHO CARES! Jeg følte mig så flot og det var jeg også!

Indsæt selvfedt selfie her:

Selvfedt selfie

Selvfedt selfie – shitty hair, don’t care

Og det der gør det endnu bedre er, at borgere, bosat udenfor EU, kan få deres moms refunderet.

What’s not to like?!

——————————————————————————————————

Just to follow up on my wish list of worldly possessions I can inform you all that I’m now the happy owner of the most beautiful blue/grey dress with gold sequins from the Danish clothes brand Ganni. I had only seen the dress online before I ordered it – it was absolutely love at first cyber sight. I saw it on the Danish blog Rockpaperdresses which I follow on bloglovin’. The girl behind Rockpaperdresses is named Cathrine, she always has very beautiful pictures taken and I love her style – even though you don’t read Danish take a look anyways – for the pictures. You can see the pictures of the kimono here.

I rarely get the opportunity to go out so I wore the dress to V’s music school recital. I was excessively overdressed but WHO CARES! I felt beautiful and in all humility I was.

Insert full-of-myself-pose-selfie here

Selvfedt selfie

 

And what makes it even better is that residents outside of the EU gets their VAT refunded.

What’s not to like?!

One year christening anniversary – Et års dåbsdag

I dag er det et år siden, at V blev døbt. Det var en virkelig dejlig dag, der overgik alle mine forventninger. Jeg synes, vi er heldige, at så mange ville komme den lange vej for at fejre vores lille dreng.

Senere vil vi tænde dåbslyset, som vi fik besked på. Hvorfor ved jeg ikke, men mon ikke det er så Gud ikke kommer efter os senere :-).

Vi gør det som det passer os, jeg tror sgu, jeg bager en kage til seancen, så bliver J glad og vi kan invitere venner og familie til komsammen i Gundeli.

Velkommen hjemme hos os til kaffe og kage, alle sammen! Skal vi sige kl. 16?

Bønnen og jeg

Bønnen og jeg

————–

One year ago today V was christened. It was a really lovely day, which surpassed all my expectations. I consider us very lucky that so many of our friends and family travelled the way in order to celebrate our son.

Later today we will light the christening candle we received, as you are supposed to. Why I don’t know, maybe so God won’t come after us later :-).

We do whatever we want, I think I’ll bake a cake, that will make J happy and we can invite friends and family over.

Welcome everybody to cake and coffee at our place. Shall we say at 4?

A new pet

Vi ejer nu vores helt egen panda – nej vi har ikke købt en kinesisk panda, fordi vi vil give vores bidrag til, at racen ikke uddør. Vi har anskaffet os en pædagogisk ukorrekthed. En gåsele. En panda-gåsele. V er i line – halvanden meter kort line. Det er muligvis det bedste køb vi har gjort på dba.

Jeg forsøger at overse blikkene, dem, der fortæller mig, at det er en rigtig skidt ide at have sit barn i line.  Jeg ved, at jeg på et tidspunkt bliver ligeglad. Og når jeg nu kender mig selv så godt som jeg gør, så er det i mine øjne faktisk rigtigt flot, at jeg ikke har mistet V på en af vores rejser eller hverdagsudflugter. Det har været det rene hazardspil med vores lille eventyrlystne dreng.

———

We now own our own panda – no we haven’t bought a Chinese panda to protect the species from extinction. We have acquired a pedagogically incorrectness. A harness. A panda-harness. V is on a leash – a one and a half meter short leash. It is quite possibly the best prior-owned piece of equipment we have ever bought.

I try to overlook the looks. Those that tell me that it is a bad idea having my child on a leash. I know that at some point I won’t mind them. And knowing myself as I do it is very much an achievement that I haven’t lost V on one of our trips or excursions. I have been gambling with our little adventurer.

 

Villum og Panda

V and Panda

Former last mover

Stærkt inspireret af min eneste ven i Schweiz, Tzinzi, og vores flytning fra venner og familie har jeg forvildet ind i Blogland. Et land jeg ved endnu mindre om end Schweiz, hvis det er muligt. Jeg er nærmere en last mover end en first mover, case in point fulgte jeg ingen blogs før i går aftes og jeg opdagede først vidunderlige instagram i februar måned. Hvor om alting er så er jeg her med min egen blog.

Last moveren vil lære nye tricks.

Jeg aner ingenting om Blogland – så for at starte fulgte jeg guiden på bloggen lavenblog.dk. Hvilket har fået mig hertil, men jeg ved stadig ingenting om widgets (?) og tags (?) som er noget man åbentbart ved hvad er, når man bevæger sig i Blogland eller hvordan jeg får dem til at fungere og hvad de gør godt for. På lavenblog.dk var det et billede, der indeholdt et citat af Karen Lamp, entrepreneur og motivator

ayearfromno

Læs resten

Hello world!

… Sådan starter WordPress bloggen for dig og så er det bare at komme i gang.  Jeg arbejder i øjeblikket på mit første indlæg.

——

… That is how WordPress starts your blog for you and you are good to go. At the moment I am working on my first post.

 

Ditte