Av!

Ironisk er det, at jeg lørdag morgen udgiver et indlæg om, at sumperen er død, for så senere på dagen at blive så dårlig, at jeg været træt lige siden og derfor ikke har lavet mange huslige gerninger andet end mad til V.

Det er altså ikke altid lykken at ofre familiens nærvær for at få mere tid sammen som treenighed. Specielt ikke, når man rammes af et galdestensanfald, mens faderen er i Indien. AV på krop og sjæl. Jeg måtte overlade en sovende Bønne til min ungarnske veninde. Han vågende midt nat til en forholdsvis fremmed mand, sin svigerfar, Zsofias far – heldigvis gik det nogenlunde til jeg kom hjem igen 2 timer senere. Nå, men det kunne jo ikke være anderledes – Det er fandengalme smertefuldt med et galdestensanfald og jeg var unægteligt døden nær, så jeg måtte afsted på hospitalet. Thank God for friends! Vi regner ikke med, at V har lidt overlast – om ikke andet må vi have ham til psykolog, når han bliver ældre.

Meget dramatisk var det også – jeg blev hentet af en ambulance og kom afsted i mit søndagstøj, uden briller, penge, nøgler eller sko. Det var et eller andet sted ligegyldigt på turen til hospitalet, men da jeg skulle hjem igen med taxa, var det mindre ligegyldigt.

 

Hvem har brug for sko når man kan trække i sådan nogle moderigtige plastikfutter

Moderigtige plastikfutter

 

Den husmoderlige sumper

Det var egentligt meningen at dette indlæg skulle have været færdig i går, men så blev fredag til lørdag, fordi tiden gik helt af sig selv, men her er det. Ha’ en rigtig dejlig dag!

Min søde hjælper smagte på alt vores frugt, mens jeg skar grøntsagerne i tern

Min søde hjælper smagte på alt vores frugt, mens jeg skar grøntsagerne i tern

Så er der for alvor gået husmoderlig hausfrau i den her i Basel – fordi jeg har dårlig samvittighed. Jeg har jo for så vidt rigtigt mange timer i døgnet til at lege med Villum og klare alt det huslige og praktiske og alligevel er det som om, at der ikke er timer nok. Jeg kan godt føle, at selvom jeg slet ikke har nået at lege med V i løbet af dagen, så er maden ikke nær så spændende og varieret som den kunne være og soveværelset roder stadig roder og opvasken ikke taget. Jeg er kommet frem til at min værste fjende er min evne til at lade mig distrahere og mit optimiske forhold til tid.

Som en del af min åbenbaring er vi begyndt at stå tidligere op. Det er ellers slet ikke min stil at stå tidligt op, men hvis vi sover til kl. 9 som vi ynder, kommer vi simpelthen for sent igang med dagen. Efter vi er flyttet til Basel er dagen gået på må og få og jeg er ligeså langsomt begyndt at gøre oprør med sumperiet. Det burde kunne lade sig gøre – selv for mig – at komme ud af fjerene og igang med dagen før kl. 11. Jeg gik i køkkenet Så i dag har jeg, udover at lægge et ton vasketøj sammen også lavet græskarsuppe til aftensmad på forhånd (se opskriften her). Jeg har også slået en dej sammen, så vi også kan få hjemmebagt grydebrød til suppen. Af princip bryder jeg mig ikke om at lade ting gå til spilde, så de græskarkerner, jeg fjernede fra græskaret valgte jeg riste (Se fremgangsmåden her.)

Mht. grydebrødet så kræver de fleste opskrifter 12-18 timers hævning. Det havde jeg altså ikke tid til, da det var en slags impulsbagning, så jeg måtte hive en kanin op ad hatten i form af mere gær og afkorte hævetiden.

Mit grydebrød

Mit grydebrød

Derudover har jeg nået at være i bad, drukket to kopper kaffe og været på en lang gåtur i Bruderholz med V’s kæreste og hendes mor. Janteloven kan rende mig – I rocked today!

Om Villum kan jeg fortælle, at han er en fantastisk dygtig til selv at tage gummistøvler på, at han slår mig 17 gange om dagen og er fascineret af edderkopper – så i går jagtede han edderkopper indenfor i ført gule gummistøvler (som han selv havde taget på) og han slog mig, når jeg ikke gjorde som han ville. Det er dødfrustrende, men han er heldigvis vildt sød alligevel.

Happy and sad

Jacob tog afsted til Indien i går morges. 14 dage alene med V er begyndt. Heldigvis er jeg startet til tysk og V bliver afleveret i den vuggestue, der er tilknyttet skolen i de timer, jeg er til undervisning. Han er så dejlig træt de dage, hvor vi har været afsted. Det er skønt for mig for det er ensbetydende med, at han sover bedre om natten. Can I get an Amen!? De dage, hvor jeg har undervisning om eftermiddagen, er vi på legepladsen om formiddagen. Det kræver en del af mine organisatoriske evner, der mildest talt ikke er særligt misundelsesværdige, men det er gået over al forventning og jeg har endda haft Bønnens legekammerat med, uden at miste nogen af dem.

Det er også gået over al forventning med vuggestuen, for V græder kun i afleveringsøjeblikket og ellers får han ros af pædagogerne. Jeg er stolt af V og meget lettet over nu at kunne lave andet end mad og rod.

Jeg er gået igang med at lave et helt nyt Iphoto-bibliotek med de billeder, vi har kunne skrabe sammen af det, der blev genskabt, Icloud og J’s fotobibliotek – noget er gået tabt, men vi har heldigvis masser af billeder, fordi jeg er besat af en manisk fotograf. Med afsæt i min til tider upædagogiske fotodokumentation (den kan du læse om her) er her en lille billedserie med podens ansigter. Jeg elsker ‘ked af det’-øjeblikkene, men jeg er glad for, at jeg trods alt også har kunne forevige en smilende V.

Så værsågo – happy and sad og rigtig god søndag.

Og så var der dengang til fastelavn:

Kids room 4 BLOG

Et lille pip og et lille tip

Kids room 4 BLOG

Der har været meget stille på bloggen den sidste måned. Det er det, der sker, når man har travlt med at holde ferie i Danmark – Det er virkelig utrolig tidskonsumerende at besøge venner, drikke kaffe og spise kage. Inden afrejse nåede jeg også lige at slette hele mit IPhoto-bibliotek. Det betød, at min Mac måtte en tur på værksted til en omgang recovery. Den handling får stemplet ‘Dobbelt d’;  dumt og dyrt. Det kostede os de fleste videoer af V fra januar frem til nu og det har kostet omkring 2000 danske makroner (av!) at forsøge at få dem frem igen – uden held (dobbelt av!).

Nå, men sket er sket og heldigvis er det ikke selve drengen, der er forsvundet. I skrivende stund sidder han ved siden af mig og spiser hjemmebagt brownie, så jeg kan få et øjeblik for mig selv. Han lever i bedste velgående selvom, han har pådraget sig en overordentlig omgang morsyge. Igen.

Nu, hvor jeg ikke kan bryste mig af nye indlæg på bloggen, kan jeg henvise til Tzinzi, som har lavet et fint indlæg på sin blog om Villums værelse. Du kan læse det her på Tzinzis blog og mens du gør det, vil jeg drikke en kop kaffe og fejre, at jeg nåede at gøre rent inden arvingen vågnede. Det er de små glæder, der gør hele forskellen. Apropos små glæder, så har V lært at sige sit navn. Og det er muligvis noget af det sødeste, jeg nogensinde kommer til at opleve.

Tchüss!

 

 

Evil mother og en markedsdag i Frankrig

Vi er jo sådan nogle markedstyper (eller noget), så da chancen bød sig for at komme til et marked i Alsace bed vi på – Sammen med Jacobs kollega, hans kone og deres to børn åd, drak og ødslede vi med pengene på Jacobs allersidste feriedag. Hvad markedet hedder ved jeg ikke, men det var sådan et kombineret mad- og landbrugsmarked med traktorer og alt hvad der er godt her i livet.

Jeg havde fyldt lommerne med alle de Euro, jeg ikke fik brugt sidste gang, vi var i Frankrig (læs om turen her) og i modsætningen til sidste gang blev de brugt – på syndige sager.

Imens diverse franskmænd fik sig en henslængt sandwich bestående af fois gras og hvid baguette to go, gik vi, som de civiliserede mennesker vi naturligvis er, hen og bestillte noget fra en restaurant. Da menukortet selvfølgelig var på fransk, faldt valget på noget med porc. BUM! Havde der været en engelsk oversættelse af menuen, var jeg gået langt udenom den her ret og det havde været synd. Svineknæ smager herligt. Den her dag var fuld af mundorgasmer. For det var denondelyneme noget af det møreste og mest smagfulde kød jeg nogensinde har smagt.

Jeg smagte eclair for første gang – Rimeligt pissegodt! Meganitte at jeg midt i dagens anden mundorgasme tabte den sidste og relativt store bid ned på min venstre fod, så chokoladecremen gravede sig godt ind i mine nyloner – men på den anden side var det også megagodt at have lidt til senere.

Dittes Canon d. 3. september 2014 607

Vi købte 12 vaskeægte franske macarons – Jeg har kun været så heldig at prøve det hobbykonditterne kalder macawrongs – når der er noget at udsætte på udseendet, men ikke smagen. Macawrongs eller macarons er altså rimeligt fucking godt! Jeg forstår ikke hvorfor noget så lækkert, overhovedet sælges i pakker af 12 styk. Men anyways, som I nok kan regne ud er de spist og jeg anbefaler, at man prøver dem med Nutella og knas og dem med karamel. Og dem med hindbær og chokolade eller bare een af hver – for det er hele den (eventuelt) dårlige samvittighed værd. Basta.

Macarights

Macarights

 

Der var også pandekager, chokolader, marcipan og saltflødekarameller – klistrede og klamme flødekarameller, der smelter i munden og som kostede syv euro for en snoldet pose, men som så til gengæld varede i næsten tre hele dage. Og så var der vin, champagne og ost, skinke og pølser i lange baner.

 

Nu er V jo ikke ligefrem nogen kostfornægter og han smager gerne på alt, så han spiste sig igennem eclair (allernådigst delt med moderen), pandekage, macarons og svineknæ og det med den største fornøjelse. Den allerstørste fornøjelse var dog, da han kom op på en af de gamle traktorer, der stod udstillet på markedet og allerstørst var skuffelsen, da han måtte dele den med de andre forventningsfulde drengebørn.
Imens jeg var i fuld sving med at fotodokumentere vores dag på markedet fik jeg titlen Evil Mother af Jacobs kollega, der ikke er helt uden humor. Jeg ynder jo at dokumentere vores ture og dagligdag, så jeg tager mange billeder – Også når V er ked af det. Mens jeg var gravid, fik jeg rådet, at vi skulle huske også at tage billeder af de stunder, hvor tingene ikke spiller.
Så med fare for at de sociale myndigheder kommer efter mig, tilstår jeg denne upædagogiske praksis. Bevares det er da virkeligt politisk ukorrekt, men det er altså faktisk nogle af de mest sigende billeder og videoer, vi har, og så elsker jeg jo bare V præcis som han er; hysterisk og glad og en dreng, der virkeligt elsker traktorer højere end noget andet.
Og fordi vi var i Alsace har jeg oversat titlen til fransk og taget den til mig. Mal Mère, qui c’est moi.

Og hermed politisk ukorrekte billeddokumentation af V, der må sige farvel til traktoren.

IMG_4004

A trip to Lucerne

Jeg var i forvejen blevet advaret om, at Lucernes skønhed var hårdtslående, men det er jo svært at forberede sig på noget så subjektivt som flotte byer! Men der ER fandeme flot i Lucerne. Mere idylleriske omgivelser finder man vist ikke ret mange andre steder.

Vi døjer jo stadig med opvågninger om natten, V’s – ikke mine, så vi vågner sent og langsomt og er noget dvaske til at få fingeren ud, når vi skal nogle steder. Men i fredags kom vi ud ad døren og turen til Lucerne blev til noget og vi var fremme til frokosttid. Vi er ikke gode til at sightsee’e, så vi går bare og suger byens stemning og liv til os og ikke meget andet end det.

Turen tager ca. en time fra Basel og hvis man kører i mylretiden, som vi gjorde på vej hjem, tager det ca. 1 time og 45 min. det er noget med sammenfletning med motorvejen mod Zurich og alt for mange biler på vejene. Turen var i sandhed en smuttur, ud og hjem på 7 timer.
Vi parkerede Batmobilen på modsatte side af Altstadt og gik over Kapellbrücke, der, hvis jeg har forstået det ret, er Lucernes varetegn. Det siges vist, at man ikke rigtigt har været i Lucerne, hvis man ikke betrådt den 500 år gamle træbro. Så heldigt for os, at vi gik over broen mod Altstadt uden at være klar over det faktum. Vi spiste frokost ved floden og gik videre ad de romantiske, brostensbelagte gader mod Lake Lucerne med en overtræt V i vognen – det var superhyggeligt.

Vi drak en kaffe (der ikke er værd at skrive hjem om) og spiste croissanter og holdt i hånd på promenaden, mens vi betragtede den meget flotte scene – det er til gengæld noget jeg rigtigt gerne fortæller om, for det var virkeligt dejligt!

Der var også lidt godt for Villums øjne og senere også en traktor, der kunne sige lyde. Og Villum tiltrak sig utroligt meget opmærksomhed, da vi måtte sige farvel til den…

Villum i observationsposition.

Der var også noget Villum kunne kigge på (i observationsposition – nok se ikke røre)

Jeg anbefaler hermed Lucerne af den simple årsag, at der er tæskeflot.

English recap:
I had been warned in advance that Lucerne is breathtaking … it is always somewhat difficult to prepare oneself for something as subjective as beauty. But Lucerne is Goddamn beautiful! More idyllic surroundings will propably be hard to come by. We are still faced with nightly awakenings – V’s not mine, so we are kind of slow to get out the door, but on Friday the last day of the Staycation we got out the door and went to Lucerne. We were there by lunchtime. We aren’t the sightseeing kind so we really just walk around the city and suck up all the energy and atmosphere around us.

From Basel the trip will take an hour or so – we drove back during the rush hour and got stuck in long ques and the return trip was and hour and 45 minutes. We were drove out and back in 7 hours.
We parked the Batmobile on the opposite side of Altstadt and walked across the river via Kapellbrücke. Apparently one haven’t been to Lucerne unless you cross that bridge. We weren’t aware of that but luckily for us that we did just that. We had lunch by the river and walked through the stone paved streets with a super tired V in the stroller. That was great fun.

We had coffee (not worth mentioning by the way) and croissants and held hands at the promenade by the lake while looking at the beautiful scene that was in front of us. That on the other hand was very very nice.

I hereby recommend a visit to Lucern any day of the week , simply because it is absolutely amazing!

 

image

Staycation here we come

Orange outdoor kino på Münsterplatz i centrum af Basel

Orangecinema på Münsterplatz i centrum af Basel

Vi er gået all in på Schweiz og holder derfor staycation. J er mildest talt sådan en smule træt af hoteller og restaurantmad og jeg ville egentlig ikke på nuværende tidspunkt føle, at jeg fik så meget ud af tiden, hvis madlavnings-, oprydnings- og vasketjans forfulgte mig på ferie. Så vi besluttede os for bare at være hjemme og sammen nu, hvor muligheden byder sig.

Hvad har vi så lavet af spændende ting, tænker du?  – den første uge var vi i Ikea utroligt mange gange – flere end jeg kunne ønske mig. Mit forhold til Ikea har udviklet sig fra at være uforbeholden kærligt til at være en anelse anstrengt. Men når pengene til indretning er færre end man ønsker sig, så ender vi altid i Ikea. So be it. Vi har også være et smut i Bern, som der kommer et indlæg om senere på ugen, og så har mit tyske ellers været på prøve, da vores vaskemaskine OG tørretumbler har valgt at gå på ferie for 14 dage side – sådan helt permanent. Heldigvis bruger vi engangsbleer her i huset og priser os lykkelige for det. Kryds fingre for, at den gnavne vaskemaskine-erstatningsmand jeg har generet med mit elendige tysk faktisk også kommer i morgen mellem 14-15 som (jeg tror) han har lovet.

Lige nu er jeg på vej i udendørscinema med H – sans bebe. Me like a lot! Vi har forberedt poden i over en uge på, at det er far, der putter i aften. Den eneste kommentar fra hans side, da jeg sagde, at nu var dagen kommet, hvor far skulle putte, var et rungende klart nej! Men her sidder jeg på café og nyder en kop te og en bitter lemon helt uden barn, men med masser af varmt tøj i tasken. Jeg er meget klar til kolde tæer og American Hustle og hyggeligt selskab med finneinnen og samtidig sender jeg en kærlig tanke til J, der er igang med at putte afkommet.

 

English recap:

We have gone all in on Switzerland so we are taking a staycation. J is to put it mildly sick of hotels and restaurant food and I wouldn’t feel it to be a proper holiday if the cooking, washing, and tidying followed me out of the country, so we decided just to stay at home in Basel and spend time with each other.

And now you are wondering what kinds of exciting things we have experienced during our stay cation ..? Well the first week more times than I could care to count. My relationship with Ikea has gone down hill – it used to ne a very loving one but now it is a bit tense. But when the more for new decor are fewer than you would want we end up in Ikea – And so be it.

We also went to Bern, I’ll be posting something about that soon, and my German has been sent to a test since our washer and dryer decided to take a (very permanent) holiday. Please cross your fingers that the grumpy man that I have been bothering all week is coming tomorrow between 14-15 as (I think) he promised.

Right now I am on my way to the Orange outdoor Cinema with H – sans bebe. Me like a lot! We have been preparing our offspring for over a week that it will be Daddy who will took him in tonight. The only thing V had to say to that this morning was: NO! But here I am – sitting on a café enjoying a cup of tea and a bitter lemon all alone, but with a bunch of arm clothing in my bag. I’m am very ready for cold toes and American Hustle and good company with my Finnish Friend and I am sending a loving thought back home to J, who’ll be putting V to bed as we speak.

Det røde trehjulede lyn

V og den grønne lykke

Lykken er at se V køre på traktor

V er vild med køretøjer. Gravkøer, kranbiler, traktorer, lastbiler, biler, ladvogne, kassebiler you name it. Særligt de tohjulede har fundet vejen til V’s hjerte – de er allesammen samlet i kategorien ‘nana’. I det her tilfælde tror vi, at V kastede ordet knallert op i luften og da han greb det, var det blevet til ‘nana’, men vi har stadig den forklaring til gode.

Jeg er vild med at genbruge og overtage mere eller mindre brugte ting til billige penge, så jeg er til J’s fortrydelse, blevet medlem af en køb og salg-gruppe på facebook. J mener, at jeg har et lidt for veludviklet samlergen, som jeg også dyrker lidt for heftigt til hans smag. Jeg kan egentligt ikke sige at jeg er helt uenig, men jeg kan fortælle, at jeg har gjort mig nogle rigtigt gode køb og fund. J er vist ikke helt enig og han synes, at vi bor i en genbrugsbutik – men hvornår var det en skidt ting spørger jeg bare?

På trods af, at vores (forkælede) afkom absolut ikke mangler legetøj, må jeg på det kraftigste tøjle mig selv, når der kommer legetøj i form af kraner, lastbiler, garager, tog mv. op i  gruppen. Men jeg kunne altså ikke stoppe mig selv, da dette flotte røde lyn blev sat til salg  på siden. 20 (sølle) CHF måtte jeg smide – og som I kan se er trussetyven vild med det og mest, når der køres inden for selvfølgelig. Hvis jeg kunne slippe afsted med det havde vi en hel vognpark bestående af motorcykler, knallerter, kranbiler, traktorer og gravkøer stående ude i vores lille have bare for at nyde stjernerne i mit barns øjne.

V på det trehjulede lyn

V på det trehjulede lyn

Jeg havde undertiden ikke helt tænkt købet igennem – godt nok er V en stor dreng, men cyklen er altså ikke lavet til hans størrelse og han kan ikke nå begge pedaler på samme tid eller finde ud af at styre for den sags skyld, så V bliver voldsomt frustreret og er dagligt på grådens rand, fordi den skide cykel ikke vil det, han vil. Han kan til gengæld finde ud af at kravle op på sædet og rejse sig, så vi andre kommer på hårdt arbejde igen og hele tiden. Men hvad gør man ikke for at underholde barnet. Det er også god underholdning for faderen, når jeg forsøger at dirigere V rundt i lejligheden med mit hjemmekonstruerede højre/venstre, som lyder cirka sådan her: ‘til højre, ikke den højre, den anden højre. Hov til venstre, nej til højre forresten, nej jeg mente venstre …’. Nå hvad selv en omvej går vel fremad.

Turtelduerne på udflugt

Save your kisses for me

… Your kisses for me save all your kisses for me
Bye bye baby bye bye don’t cry honey don’t cry
Going to walk out this door but I’ll soon be back for more
Kisses for me save all your kisses for me …

V kysser på andre end mig og sin far … jeg synes, det er dejligt, at han er en kærlig dreng, der gerne deler ud af kys og også gerne tager imod. Lige nu deler han glædeligt ud til både piger og drenge, og han er da heller ikke for fin til at at jagte de store piger på legepladsen – ikke altid med lige stor success. Han har allerede måtte lide nogle frygtelige nederlag, som gør ondt helt ind i moderens hjertekule, som når han satser hele butikken og går efter legepladsens ubetinget fineste og ældste pige. Jeg skal lige hilse at sige, at ‘Talk to the hand’-attituden er universel og ikke lader sig begrænse af eventuelle sprogbarrierer.

Men den gode V er ikke helt uden talenter, for han har allerede sin anden kæreste i sit meget unge liv. Den første var mormor. Hun gav sig selv titlen kort efter podens ankomst. Præcis syv dage gik der, hvis jeg husker ret.

Kæreste nummer to er den meget kære og snakkesaglige Zsofia, der er tre uger ældre end V. De hygger sig og V spørger efter Bea flere gange om dagen. Turtelduerne må desværre undvære hinanden hele august og september med, men sådan er det at være afkom af immigranter. V og mor glæder sig i hvert fald til gensyn med V’s kæreste i slutningen af september.

Da jeg hørte Brotherhood of Man i dag blev jeg en kende sentimental – lige nu er det bare om at tage imod alle de våde kys vi får og nyde dem, for pludselig er vi de absolut sidste, han gider kysse.

Translation: V is kissing others than me and his Dad … I think it is great that he is such a loving boy that he kisses and gets kissed. At the moment he kisses both girls and boys, and he isn’t scared of hunting down the girls at the playground, which doesn’t always go as well as he would probably have liked it to. Those harsh defeats go straight to his mother’s soft heart i.e. when he goes all in and leans in to kiss the playground’s oldest and cutest girl. Lets just say that the ‘talk to the hand’-attitude is universal.

A lass the good V is not completely without talent because he already has his second girlfriend. The first was my mother. She gave herself the title short after V’s arrival. Exactly seven days if memory serves me right.

Girlfriend no. II is the very VERY cute and very talkative Zsofia, who is three weeks older than V. They have a great time together and see each other a couple of times a week and V asks after Be a many times a day. Unfortunately the love birds must do without each other for most of August and September – it is tough to be children of immigrants. V and Mum are looking forward to the end of September where the love birds can be reunited.

IMG_3480

Turtelduerne på udflugt

Turtelduerne på udflugt

Det færdige resultat

Endelig er vi fuldtallige

Endelig er vi samlet igen. J har været på den første (af mange) 14 dagesture, hvor V og jeg har været helt alene uden besøgende. Trods forventningen om det modsatte, overlevede vi alle tre.

Jeg har savnet og J har savnet og V har ikke kunnet forstå, hvorfor far ikke kommer hjem fra arbejde om aftenen, når vi skal spise. V’s savn er kommet til udtryk hver gang vi har set en mand, der ligner J bare en lille smule. V har peget uhæmmet og råbt med henrykt fryd og gennemtrægende stemme: ‘Bar! … bar! …  bar! …  BAR! … BAAAR! … BAAAAAAR!!!’.

Det første Bønnen gjorde, da han slog øjenene op i går var at sige far og det er jo ingen sag for mor at redde dagen, når far jo faktisk er kommet hjem. V og far har danset, hoppet og leget – og jeg har fået ro til at gå på toilettet med lukket dør (og helt uden gæster). Kæmpe win for mor er glad, far er glad og vigtigst af alt, V er glad.

Jeg bagte boller i går og efter J havde sovet en kort lur på ca. fire timer på sofaen, kunne vi hygge på terrassen med nybagte boller.

På grund af J’s rejse er vi bagud med vores lørdags-pizza-aftener, så vi lavede pizza i går aftes i stedet. Normalt køber vi pizzasovsen, men jeg havde frosset nogle rynkede tomater i fryseren i stedet for at smide dem ud, så i går lavede vi sovsen selv – løg, olivenolie, tomater, basilikum (tørret og frisk), sukker, salt og peber og en rest rød oliventapanade (så smider vi heller ikke den ud), blend det hele sammen og lad det så simre en times tid, mindre kan også gøre det hvis man har travlt. Det kan også godt betale sig økonomisk og smagsmæssigt at lave dejen selv og pizzasovsen for den skyld også. Det kræver en lillebitte smule forarbejde, men resultatet er også en del bedre end hvis man bruger, den der forarbejdede, gummiagtige pizzadej, og som lugter af 7eleven-butik.

Pizza in the making

Pizza in the making

Vi bruger en pizzasten og man kan lave det på på grill og i ovnen. Vi synes, at less is more – tomatsovs, serranoskinke, løg og bøffelmozzarella (den friske slags) og så parmasanost som tilbehør.

Det færdige resultat

Det færdige resultat – voila homemade pizza.

Bon appetit fra en fuldtallig familie på tre.