Tag-arkiv: Basel

IMG_6864

Til græskar-festival i provinsen og glade børn

I den tid vi har været i Schweiz har vi været til et utal af messer, besøgt markeder, loppemarkeder og festivaler. Vi har været til Herbstmesse, Art Basel, Basel World, Basel Fasnacht, Weinachtsmesse, Basler Weinmesse og for to uger siden var Villum og jeg afsted til Kürbis-festival med min veninde T, hendes mand og deres to børn. Villum leger rigtigt godt med deres den ældste og jeg ligeså med deres mor.

Det er egentlig ikke noget for mig, jeg køber sjældent noget og jeg får pip af alle de mennesker, der taler højt og breder sig. Men det er samtidigt også sjovt at prøve noget jeg normalt ville gå langt udenom i Danmark.

Jeg havde ladet J blive hjemme, fordi han i al alvor slet ikke gider den slags. Joken gik derfor på, hvad man dog skulle gøre for at slippe for at tage med hustruen til schweizisk græskar-festival på Mathis-hof i Binningen … Ja, hvad kan jeg sige, man skal være meget MEGET heldig.

Aldrig har jeg oplevet græskar være så hypet som hernede. Schweizerne er meget begejsterede for græskar. Der er græskar over det hele i øjeblikket – græskar i ovnen, græskar-suppe (Det lavede jeg sidste år, og kunne konstatere at det er roden til galdestensanfald, så det laver jeg ikke igen), græskar-øl, græskar på spyd, græskar-kage og græskartærte og så masser af græskar til dekoration og så taler vi i det hele taget meget om Kürbis i tysk-timerne.

Ungerne var også meget begejstrede for at være til græskar-festival. Der var køer, høns, en legeplads, en labyrint lavet i en majsmark og halmballer, der kunne kravles på og traktorer og en masse andet som drengehjerter begærer. Det er fantatisk hvordan duften sendte mig tilbage i barndommen – tilbage til folkeskolen og helt hjem til Maj-Lis fra min klasse og ind i deres stald og tilbage til dengang i 9., hvor jeg var i skolepraktik hos en bondemand lidt udenfor Sulsted sammen med en håndfuld andre. Han dyrkede sukkerroer og holdte køer. Og hans hus var plasteret til i fluefangeklisterstrimler, det var så klamt, at vi måtte spise vores frokost udenfor i 10 graders varme.

Tilbage til græskar-festivalen. Festpladsen var omkranset af stalde, så vi fik serveret vores Wiener-pølser lige ved siden af møddingen. Hernede er der ingen smileyordning, der dræber små og hyggelige traditioner, som den her græskar-festival. Maden blev anrettet på bedste schweiziske facon – med de bare næver og pølserne med brød smagte dejligt alligevel.

Der var pluk-selv dahliaer og alpehorn og selvsagt græskar en masse og til allersidst (og vel også allerbedst) var der et meget træt barn, der insisterede på at få en pind med hjem.

 

 

 

 

 

image

We welcome a new member to our family

imageI sidste uge havde vi fornøjelsen af besøg af Inger. Min veninde fra mødregruppen.

Det var skønt med besøg. Vi havde nogle dejlige dage – en hel dag og to halve. Tirsdag eftermiddag efter ankomst bagte jeg en kage, der var helt ad helvede til – fuldstændig uspiselig. Jeg troede næsten ikke mine øjne. Så er jeg alligevel bare almindelig dødelig.

Vejret var en rigtig møgkælling på vores hele dag. Og selvom vi havde joket med, at vi ville køre indtil vi mødte solskin, endte vi med at blive i Basel – hvad gør lidt regn og slud og koldbrand-befængte tæer og fingre i godt selskab – vi kunne snakke os varme. Vi vandrede byen tynd besøgte butikker og cafeer og gik langs Rhinen. Villum fik brændt krudt af på legepladsen og vi fik kage og kaffe.

Torsdag blev vi enige om at blive i Gundeldingen – her er fine secondhand og brockis (genbrugsbutikker) og det er tæt på Hovedbanen SBB. I den brocki, der ligger rundt om hjørnet er der masser af legetøj som V elsker at lege med. Men da vi ikke kunne blive hængende der hele dagen (de voksne blev utålmodige) måtte jeg bære en hysterisk 2-årig ud af butikken. Det er ellers normalt meget smart at lade ham lege derinde. Han kan lege med legetøjet og rode hele butikken til, uden at jeg behøver at købe nogle af tingene med hjem. Win!

Villum ville på legepladsen, vi andre ville i Wizo og kigge gamle sager og se hvilken skønhed, der stod og ventede på os. Det tog noget overtalelse og en røvfuld billeder, før Jacob godtog det som et godt køb. Han er stadig ikke heeelt solgt, men det er jeg. Jacob siger, at han ville være nemmere at overbevise om dens berettigelse, hvis den var lavet af en eller anden særlig. Det har dog vist sig svært at bevise. Så hvis der er nogen ude bag skærmene, der ved noget om sådan nogle sager, så giv endelig lyd, for jeg er lost og google er slet slet ikke min ven i øjeblikket. Believe me I have tried.

image

image

Man sidder fantastisk i den og den dufter af kernelæder og så taler den til en, når man sætter sig. Et i mine øjne rigtigt stykke møbelkunst af eg og udspændt kernelæder. J siger halvtørt, at han jo har halvpart i den, men for nu står den i vores stue – forhåbentlig i mange mange år også hvis den viser sig at være nul ører værd.

Tak til Inger for besøg (hende fik jeg ingen billeder af), men jeg har masser af den anden skønhed.

IMG_4004

A trip to Lucerne

Jeg var i forvejen blevet advaret om, at Lucernes skønhed var hårdtslående, men det er jo svært at forberede sig på noget så subjektivt som flotte byer! Men der ER fandeme flot i Lucerne. Mere idylleriske omgivelser finder man vist ikke ret mange andre steder.

Vi døjer jo stadig med opvågninger om natten, V’s – ikke mine, så vi vågner sent og langsomt og er noget dvaske til at få fingeren ud, når vi skal nogle steder. Men i fredags kom vi ud ad døren og turen til Lucerne blev til noget og vi var fremme til frokosttid. Vi er ikke gode til at sightsee’e, så vi går bare og suger byens stemning og liv til os og ikke meget andet end det.

Turen tager ca. en time fra Basel og hvis man kører i mylretiden, som vi gjorde på vej hjem, tager det ca. 1 time og 45 min. det er noget med sammenfletning med motorvejen mod Zurich og alt for mange biler på vejene. Turen var i sandhed en smuttur, ud og hjem på 7 timer.
Vi parkerede Batmobilen på modsatte side af Altstadt og gik over Kapellbrücke, der, hvis jeg har forstået det ret, er Lucernes varetegn. Det siges vist, at man ikke rigtigt har været i Lucerne, hvis man ikke betrådt den 500 år gamle træbro. Så heldigt for os, at vi gik over broen mod Altstadt uden at være klar over det faktum. Vi spiste frokost ved floden og gik videre ad de romantiske, brostensbelagte gader mod Lake Lucerne med en overtræt V i vognen – det var superhyggeligt.

Vi drak en kaffe (der ikke er værd at skrive hjem om) og spiste croissanter og holdt i hånd på promenaden, mens vi betragtede den meget flotte scene – det er til gengæld noget jeg rigtigt gerne fortæller om, for det var virkeligt dejligt!

Der var også lidt godt for Villums øjne og senere også en traktor, der kunne sige lyde. Og Villum tiltrak sig utroligt meget opmærksomhed, da vi måtte sige farvel til den…

Villum i observationsposition.

Der var også noget Villum kunne kigge på (i observationsposition – nok se ikke røre)

Jeg anbefaler hermed Lucerne af den simple årsag, at der er tæskeflot.

English recap:
I had been warned in advance that Lucerne is breathtaking … it is always somewhat difficult to prepare oneself for something as subjective as beauty. But Lucerne is Goddamn beautiful! More idyllic surroundings will propably be hard to come by. We are still faced with nightly awakenings – V’s not mine, so we are kind of slow to get out the door, but on Friday the last day of the Staycation we got out the door and went to Lucerne. We were there by lunchtime. We aren’t the sightseeing kind so we really just walk around the city and suck up all the energy and atmosphere around us.

From Basel the trip will take an hour or so – we drove back during the rush hour and got stuck in long ques and the return trip was and hour and 45 minutes. We were drove out and back in 7 hours.
We parked the Batmobile on the opposite side of Altstadt and walked across the river via Kapellbrücke. Apparently one haven’t been to Lucerne unless you cross that bridge. We weren’t aware of that but luckily for us that we did just that. We had lunch by the river and walked through the stone paved streets with a super tired V in the stroller. That was great fun.

We had coffee (not worth mentioning by the way) and croissants and held hands at the promenade by the lake while looking at the beautiful scene that was in front of us. That on the other hand was very very nice.

I hereby recommend a visit to Lucern any day of the week , simply because it is absolutely amazing!

 

image

Staycation here we come

Orange outdoor kino på Münsterplatz i centrum af Basel

Orangecinema på Münsterplatz i centrum af Basel

Vi er gået all in på Schweiz og holder derfor staycation. J er mildest talt sådan en smule træt af hoteller og restaurantmad og jeg ville egentlig ikke på nuværende tidspunkt føle, at jeg fik så meget ud af tiden, hvis madlavnings-, oprydnings- og vasketjans forfulgte mig på ferie. Så vi besluttede os for bare at være hjemme og sammen nu, hvor muligheden byder sig.

Hvad har vi så lavet af spændende ting, tænker du?  – den første uge var vi i Ikea utroligt mange gange – flere end jeg kunne ønske mig. Mit forhold til Ikea har udviklet sig fra at være uforbeholden kærligt til at være en anelse anstrengt. Men når pengene til indretning er færre end man ønsker sig, så ender vi altid i Ikea. So be it. Vi har også være et smut i Bern, som der kommer et indlæg om senere på ugen, og så har mit tyske ellers været på prøve, da vores vaskemaskine OG tørretumbler har valgt at gå på ferie for 14 dage side – sådan helt permanent. Heldigvis bruger vi engangsbleer her i huset og priser os lykkelige for det. Kryds fingre for, at den gnavne vaskemaskine-erstatningsmand jeg har generet med mit elendige tysk faktisk også kommer i morgen mellem 14-15 som (jeg tror) han har lovet.

Lige nu er jeg på vej i udendørscinema med H – sans bebe. Me like a lot! Vi har forberedt poden i over en uge på, at det er far, der putter i aften. Den eneste kommentar fra hans side, da jeg sagde, at nu var dagen kommet, hvor far skulle putte, var et rungende klart nej! Men her sidder jeg på café og nyder en kop te og en bitter lemon helt uden barn, men med masser af varmt tøj i tasken. Jeg er meget klar til kolde tæer og American Hustle og hyggeligt selskab med finneinnen og samtidig sender jeg en kærlig tanke til J, der er igang med at putte afkommet.

 

English recap:

We have gone all in on Switzerland so we are taking a staycation. J is to put it mildly sick of hotels and restaurant food and I wouldn’t feel it to be a proper holiday if the cooking, washing, and tidying followed me out of the country, so we decided just to stay at home in Basel and spend time with each other.

And now you are wondering what kinds of exciting things we have experienced during our stay cation ..? Well the first week more times than I could care to count. My relationship with Ikea has gone down hill – it used to ne a very loving one but now it is a bit tense. But when the more for new decor are fewer than you would want we end up in Ikea – And so be it.

We also went to Bern, I’ll be posting something about that soon, and my German has been sent to a test since our washer and dryer decided to take a (very permanent) holiday. Please cross your fingers that the grumpy man that I have been bothering all week is coming tomorrow between 14-15 as (I think) he promised.

Right now I am on my way to the Orange outdoor Cinema with H – sans bebe. Me like a lot! We have been preparing our offspring for over a week that it will be Daddy who will took him in tonight. The only thing V had to say to that this morning was: NO! But here I am – sitting on a café enjoying a cup of tea and a bitter lemon all alone, but with a bunch of arm clothing in my bag. I’m am very ready for cold toes and American Hustle and good company with my Finnish Friend and I am sending a loving thought back home to J, who’ll be putting V to bed as we speak.

IMG_3274

Always do your homework – a trip to Belfort Marché aux Puces

IMG_3274Det har været en dejlig begivenhedsrig weekend. I går var vi til en meget hyggelig sammenkomst hos en af J’s kolleger. Det er dejligt at møde nogle af de mennesker J jo faktisk bruger allermest tid sammen med. V faldt i søvn på vej hjem derfra og den sene lur ødelagde hele vores normale aftenrutine. Ud ad vinduet med to af de tre r’er, som sundhedsplejerskerne prædiker om. I går var der ingen ro og der var ingen regelmæssighed – og efter en times hysterisk skrigeri kapitulerede vi. Med roen og regelmæssigheden røg også vores voksentid ud ad vinduet, for V var oppe til kl. 23.30. Hvad ofrer man ikke for at få barnet til at stoppe med at skrige sine lunger ud. Det er også hyggeligere ikke at have voksentid end at have et surt barn. Tror jeg nok…

I dag har jeg været i Frankrig for første gang nogensinde. Da jeg var yngre talte jeg også lande med, som jeg havde fløjet over, men i dag kan jeg endelig sætte en knappenål i det franske land på verdenskortet. Jeg er en smule frankofil anlagt og hovedkuls forelsket i det franske sprog. Når jeg engang er færdig med at lære tysk, er jeg bare over mega meget klar til at rocke det franske – jeg kan allerede mærke at jeg bliver god til det. Da vi spiste frokost i dag lykkedes det mig næsten at bede om en ekstra gaffel. Fransk er på min ‘to learn before I die’-liste, lige over pli, ryddelighed og ordentlighed. Der er nok større chance for, at jeg lærer fransk. Mais oui mon cherié.

Translation: It has been an eventful week-end. Saturday we went to a cosy get-together with J’s colleagues. It was very nice meeting the people J spends most of his time with. V enjoyed himself very much and fell asleep on the way home. The late nap messed completely with our normal routines. In Denmark the Child health nurses preach regularity, rest, and cleanliness. Out the window went two of the three. Saturday evening there were absolutely no calm and no regularity. And after one hour’s hysterical screaming we capitulated. With rest and regularity our adult time also went out the window, because V was up until 11.30 pm – why not sacrifice our one time for a happy baby – we don’t like to have our evenings to ourselves any way so there… I guess.

Yesterday I visited France for the first time ever. When I was younger I would count the countries I had flown over as visited, but now I can finally pin France on the world map. I’m a bit francophile and head over heals in love with the French language – when I’m done learning German I’m definitely completely ready to rock French. I already know that I’ll be good at it. Yesterday at lunch I almost managed to ask for a fork. French is on my to learn before I die list – just above courtesy, tidiness, and orderliness. There’s a better chance of me learning French – Mais oui mon cherié.

Sådan så jeg ud da jeg var i Frankrig.

Sådan så jeg ud da jeg var i Frankrig første gang. This is me visiting France for the first time.

Nå, men i dag lod det sig endeligt gøre at komme afsted på loppemarked i Belfort, Frankrig, som jeg har fået anbefalet af min finske ven. Hver den første søndag i måneden i alle årets måneder (undtaget i december og januar) afholdes Østfrankrigs største loppemarked. Det skulle være rigtigt fint med flotte vintagesko, gammelt porcelæn og flotte gamle møbler. Vi kørte kun forkert en gang og vi kom også kun op at skændes en enkelt gang over mine vejanvisninger på vores vej dertil. J mener, jeg er håbløst elendig til at vise vej – jeg mener til gengæld, at navigationen på Iphones er fuldkommen umulig at arbejde med. Og med de argumenter kom vi ikke rigtigt videre i den diskussion. Givet så er det muligvis svært at blive ledt af en, der ikke kan kan hitte rede på højre og ventre, og som synes at det at pege må være sufficient. Men det er ikke mig der er noget galt med, det er navigationen.

Vi kørte hjemmefra kl 10.45, og jeg troede sådan set vi var i rimelig tid, for det kunne da ikke lukke tidligere end kl. 15. Men det kunne det. Vi aner det gode Marché aux Puces og jeg glæder mig som et lille barn, med alle sine lommepenge fra sparegrisen, til at spotte lækre ting, som mit samlerhjerte ønsker sig til vores hjem, da J tørt konstaterer, at de da er ved at pakke sammen. For satan, hvor er det typisk os. Det var også kun en lille kort tur på fem kvarter for at komme dertil.

Translation: Anyways, today we finally went to the Belfort Marché aux Puces, which was recommended to me by my Finnish friend. Every other Sunday 10 months out of 12 Easten France’s largest flea market is held here. Beautiful vintage clothes and shoes, old porcelain and beautiful old furniture. We only took one wrong turn and only once did we exchange words. J thinks I am awful at giving directions – I on the other hand think that the navigation on iPhones is impossible to work with. With those arguments the discussion ended. It might be difficult being navigated by a person who doesn’t know left from right and who thinks that pointing must be sufficient. But I am not at fault, it’s definitely the navigation.

We left home at 10.45 am. I thought that we were in good time because the market couldn’t possibly close before 3pm. But it could and it did. We spot the flea market and I am as excited as a little child with all her pocket money, and can’t wait to go hunting for things for our home, when J says: ‘it is closing down’. Goddammit that is so typical us. It is only a short drive of an hour and 15 minutes.

Det eneste formildende omstændighed er, at vi nu ved, at det starter kl. 8 og lukker kl. 12! Heldigvis er J også hjemme den næste første i måneden, og så tager vi bare afsted igen, gør vi.

Translation: The only mitigation circumstance is, that we now know that is starts at 8 and closes at 12.

Se flotte billeder af Marche aux Puces fra Tziniz’ blog her.

I mens vi havde været på tur til Frankrig havde der været storm i Basel – vores fine terrasse så meget stormomsust ud. Stole og planter var væltet og låget fra sandkassen var fløjet over i roserne. Ja, det lignede i sandhed et bombet lokum. Jeg var så forhippet på at redde mine flotte planter, at jeg slet ikke fik taget et billede til bloggen.

While we were on our little excursion to France, a storm had passed through Basel – our lovely terrace had taken a server hit. Chairs and plants had been knocked over and the lid from V’s sandbox had flown into our rosebushes. I didn’t get a picture for the blog I went straight into a ’save-our-plants’-mode.

IMG_3043

Guests and Schleusenfahrt

For nogle indlæg siden (læs det her) lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville holde 14 dages pause fra løberiet igen. Fail – nu er der gået langt over 14 dage og den seje start venter (igen) forude. Det er tidkrævende at have gæster og være alene med poden, så ballerne er ikke blevet fastere og bloggen er ikke blevet dyrket den sidste tid.

J kom hjem lørdag aften efter to ugers arbejde i Argentina. Og om halvanden uge tager han atter afsted, denne gang til Guatemala. Da vi flyttede til Basel, var vi indforstået med rejserne. Det er præmissen for på længere sigt at få et roligere familieliv. Jeg nyder alt den tid, vi har sammen med V og hinanden, når vi er sammen. MEN, det er alligevel voldsomt hårdt at savne J og være alene med V og at skulle omstille sig hver 14. dag på enten at være alene eller at skulle være tre i lejligheden og det er virkeligt hårdt at tænke på, at J’s rejseplan de fem måneder indeholder 4 styks 14-dages-ture. Jeg glæder mig til december, hvor vi rejser med til USA.

Nu pønser jeg på om jeg skal tage til Danmark, mens J er afsted i juli, for der sker ikke noget i Basel. Ingen musikskole, ingen legestue og ingen finsk ven.

I forgårs kørte mine forældre mod Danmark efter endnu et stop her i Basel. Bønnen har nydt besøgene og han har været rigtigt godt underholdt, først af farmor og derefter mormor og bedstefar.

Da farmor var på besøg var der +35 grader alle dagene, så sightseeing blev holdt på et absolut minimum, men vi søgte tilflugt på Rhinen på den absolut varmeste dag og vi nød godt af sejlturens briser. Det var en Schleusenfahrt fra Basel Schifflände til Rheinfelden. Turen varede to en halv time og man skal lægge ca. en times hjemtransport til fra Rheinfelden, hvis man skal retur til Basel. Husk at medbringe drikkevand og meget af det – vi brugte omtrendt lige mange penge på drikkevarer som på selve billetterne, det er jävelsk dyrt at være kronisk angst for at tørste.
Denne fine slusetur på Rhinen fik mig til at tænke på dengang min klasse på gymnasiet kom på ekstraordinær rystesammen-tur i 2.g, fordi vores klasse var uhomogen. Fire dage i kano i den svenske natur. Hvis jeg husker ret spiste jeg vores gruppes mad på to dage og jeg fik en skovflåt med hjem som souvenir.
På den tur lærte jeg følgende:
jeg spiser mere end de fleste
det er hårdest at sidde foran i en kano
jeg kan IKKE besørge i naturen
Stena Lines toiletbåse kan være meget sjove, de de indtages af en gymnasieklasse
og slutteligt hvordan man absolut overhovedet ikke skal gribe en skovflåt an.

Fiskerhytte langs Rhinen

Fiskerhytte langs Rhinen

Rheinschwimmers

Rheinschwimmers 

Langs Rhinens bred er der strande (også til de nøgne solbadere, det opdagede jeg først, efter at have knipset løs med kameraet) og små fiskerhuse bygget ind i skranten. Det er sjovt at se hvordan floden bruges til afkøling, når resten af byen overopheder – se flere fotografier her.

IMG_2511

Dreiländer-eck – The name says it all

Dreiänder-eck, Basel

Dreiänder-eck, Basel

Det har indtil videre været en ualmindelig stille dag på kontoret. V-mand vågnende 9.30 og var klar til middagslur igen kl. 11.30. Det er hårdt at gå i seng samme tid som solen. Vejret er trist og udenfor falder regnen roligt i store tunge dråber på den varme jord.

Jeg synes, jeg vil benytte den stille lejlighed til at fortælle om en forbløffende kedelig udflugt, vi var på for nogle uger siden. Til dem, der ikke ved det, kan jeg fortælle, at Basel ligger i Nord-Vest Schweiz klods op ad Tyskland og Frankrig. Således mødes de tre landes grænser i Dreiländer-eck. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde en romantiseret forestilling om det sted, måske regnede jeg med, at det ville minde om Grenen i Skagen, hvor Kattegat og Skagerraks vande mødes.

IMG_0775

Hvad kan jeg sige, det var på ingen måde lige så flot og stemningsfyldt som Grenen og der var ingen, der forsøgte at komme heeelt ud på spidsen og lave den der Se-mig-se-mig-jeg-er-helt-ude-at-stå-på-det-yderste-af-Schweiz’-spids-pose, som folk ellers gør på Grenen, for der var ingen mennesker på dette særdeles uskønne sted. Jeg kan ikke rigtigt forstå det, for der er ellers kælet for detaljerne på stedet og det er meget smukt placeret midt inde i Basels industrihavn. Noget mere misundelsesværdige er de tyske og franske sider. En bro forbinder de to lande og på den franske side, var der sågar en hel røvfuld svaner ved Rhinens bred, som jeg selvfølgelig ikke tog nogle billeder af. Vi spiste is og var sammen – det er det bedste, der er at sige om den tur. Hvor om alting er så handler den her blog jo om alt – også det kedelige. Så her får I nogle billeder fra det sjæleforladte sted.

 

——————————-

It has been an unusually quiet day at the office so far. V-man woke at 9.30 am and was ready for his nap at 11.30. It is tough going to bed at the same time as the sun.  The weather is bad and the rain is falling in big, heavy drops on the warm ground.

I want to use this quiet moment to tell you about an extremely boring trip we had a couple of weeks ago. To those who aren’t aware of where Basel is situated, I can tell you that it is tucked neatly right between the German and French borders. The place where the borders meet is called Dreiländer-eck. I don’t know why I had such a romanticized picture of the place, maybe it is because of Grenen, the very northern tip of Denmark where the waters of Skagerrak and Kattegat meet.

What can I tell you, it was not anything like Grenen, and no one tried to go al the way out on the northern most tip and do a look-at-me-look-at-me-im-all-the-way-out-on-the-tip-pose, like sightseers do in Skagen, because there weren’t anybody there at this very unpretty place. I don’t really get because there has been such attention to detail at this place and is is so beautifully situated right in the heart of Basel’s industrial habour. A little more enviable are the German and French sides. A bridge connects the two countries and on the French side there were even a whole bunch of big white swans by the shore of the Rhein. We had ice-cream and spent time together, that’s properly the best thing about the trip. Anyways this blog is about everything, also the boring so here are some pictures from the trip. 

Vitra Haus - Design Museum

A trip to Vitra Haus – en udflugt til Vitra Haus

J har haft fri siden onsdag og vi har fået lavet en masse – mest i hjemmet. Men vi benyttede Kristi Flyv til en udflugt til Vitra Haus i Tyskland.

Vitra Design Museum er hovedsageligt for design af Charles og Ray Eames, men man kan bl.a  også finde stole af danske Verner Panton. Det ligger kun 20 minutters kørsel fra Basel og 5 minutters kørsel fra den tysk-schweiziske grænse og så det har åbent alle årets dage. Bygningen er imponerende arkitektur, smukt placeret i det tyske, bakkede landskab. Der er en butik, så man kan designe og købe Eames-stole og deres Hang-it-all. Vi købte ikke andet end æblejuice og croissanter – det var en oplevelse alligevel.

Vitra Haus - Design Museum

Vitra Haus – Design Museum

J has been of work since Wednesday, so we have been really busy doing stuff at home. But we managed to go to Vitra Haus in Germany.

Vitra Design Museum is mainly a museum for Charles and Ray Eames, but among other you can also see design by Danish Verner Panton. It is only a 20 minutes drive from Basel and just 5 minutes from the German/Swiss border and it is open all year. The building has amazing architecture, and is beautifully situated in the German, hilly landscape. It has a shop and you can buy chairs designed by yourself and the Eames Hang-it-all. The only thing we got was to apple juices and croissants. It was a very nice experience any way.

 

Jacob og Villum kigger på fisk og haletudser

The art of losing possessions and not having enough Bargeld

Min modsætning og jeg sidder i skrivende stund og nyder et glas vin. Hver vores slags selvfølgelig. J har engang sagt, at det værste ved mig er, at jeg ikke er til at dele en flaske rødvin med. Jeg har lige overstået den første løbetur på 14 dage (jeg holder aldrig 14 dages pause igen) og vi har haft en dejlig dag på udflugt til Merian Gärten, en oase med landbrug, cafe, en lille dam og flotte blomster i bede, der ligger 20 minutters gåtur fra vores hjem. Der er flot og meget ordentligt, det er vist en typisk schweizisk oase. Vi har igen haft det dejligste vejr, måske mine ben faktisk bliver brune i år.

——–

At the moment my opposite and I are enjoying a glass of wine. Two different kinds of course. J has said that the most difficult thing about me is that we can’t share a bottle of red wine. I just completed the first (semi) run in two weeks (I will never take a two week break again) and we have had a lovely day in Merian Gärten, an oasis with farming, a café, a little pond and beautiful flowers, which lies only 20 minutes walk from our home. It is beautiful and very neat, it must be a very typical Swiss oasis. That weather has been very nice, maybe my legs will get some colour this year.

En til dig og en til mig

En til dig og en til mig

————

 

Jacob og Villum kigger på fisk og haletudser

J og V kigger på fisk og haletudser

Vi nåede kun lige at få vores drikkevarer serveret før jeg opdagede, at jeg har tabt min jakke. Nuvel det var ikke verdens dyreste jakke, men jeg hader hader HADER at miste ting. Så jeg endte med at gå vejen tilbage, hvor vi kom fra, men jakken var væk. Da jeg kommer traskende retur til J og V, er kagen (næsten) spist og der er kun min lunkne latte macchiato tilbage. Regningen kommer og jeg vifter betalingsvilligt med kortet, da tjeneren siger de to på nuværende tidspunkt mest irriterende tyske ord: nur Bargeld. Nu er det sådan, at vor portefeuille sjældent flyder over med guldkontanter og da de sølle 5 Euro og 4 Fr. 20 Cents, den indeholdt, ikke rigtigt var nok til at betale gildet, så J måtte ud og lede efter en hæveautomat – det tog kun 50 minutter, hvilket er komplet absurd i et land, der tilbeder kontanter. På trods af at det faktisk kun var ud- og hjemturen, vi tilbragte sammen alle tre, så var det en dejlig dag i Merian Gärten. Vi planlægger et visit, når J’s mor kommer på besøg i næste måned, der tager vi afsted med rigeligt Bargeld og uden overtøj, så skal vi nok få det rigtigt hyggeligt sammen hele dagen.

 

————–

We only just got our drinks served when I realized that I had lost my jacket on the way to Merian Gärten. It isn’t the World’s most expensive jacket but I hate hate HATE losing possessions. Så I ended up walking all the way back in search for the jacket, but by then it was gone. When I came back to J and V, the cake was (almost) eaten and the only thing left is my lukewarm latte macchiato. We get the cheque and I am waving my card when she utters the two for the time being most annoying German words: nur Bargeld. More often than not our portefeuille is very low on cash, and this was also the case now so J went out to find a cash machine – it only took 50 or so minutes, which is completely absurd in a country that adores cash. Even though we only were together the three of us on our way to the park and back, we had a very nice day. We are planning to go again when J’s mother comes to visit us next month – then we will make sure to have plenty of cash in our pockets and no coats to make sure that we can spend the whole day together.

————

Når nu jeg i sandhed ikke bryder mig om at miste ejendele, ja hvem gør i virkeligheden det?, så bilder jeg mig selv ind, at jeg har været urimeligt uheldig i denne uge.

For to uger siden var vi til konfirmation hos J’s nevø R. Og da jeg jo sjældent kommer ud, flottede jeg mig og købte et par fine dråbeformede perleøreringe af den slags, der ikke har lås. Jeg nåede at have begge øreringe i min varetægt i halvanden uge, før jeg tabte den ene (Man skulle tro det var min rekord, men da min mor og hendes mand skulle giftes købte jeg også øreringe og nåede kun at have dem på i et par timer før den ene forsvandt). Det var dejligt mens det varede og så er det jo formidabelt, at have en tilbage til at minde mig om, hvad jeg har mistet.

 

Den ensomme perleørering

Den ensomme perleørering

Før i tiden var jeg ellers virkelig god til at genfinde tabte sager. Fx tabte jeg engang en broche på vej hjem fra tandlægen. Jeg havde fået den forærende af min bedste og den fandt jeg da igen efter en ihærdig søgning. Og det sort og hvide Swatch-ur, der forsvandt to gange, efter jeg havde glemt det til volleytræning, det fik jeg da også igen. Men den glædelige evne til at genfinde, held kan man vel også kalde det, er væk i hvert fald for øjeblikket. Men hvad gør det, for minderne om mine (tidligere) ejendele kan ingen tage fra mig. Ej heller deres nye ejere.

 

————–

When I really hate losing possessions, I consider myself being very unlucky this week as I also lost an earring.

Two weeks ago we where in Denmark and went to J’s nephew’s confirmation, and because I so very rarely get to go out I splashed and go myself a beautiful set of pearl earrings. I had both earrings in my custody for a week and a half before losing one (I would say it was some sort of record, but it isn’t. When my Mother and husband got married I also bought earrings and only got to wear them for a couple of hours before one was missing). It was very nice while it lasted, and I just love the fact that I have one left to keep reminding me of the one I lost.

Usually I have been very good at relocating lost items. I.E. I once lost a brooch on my way back from the dentist, it had been given to me by my Grandmother, and I found it again after an intense search. And the black and white Swatch watch I lost twice, after leaving it behind after volleyball practice I also found. But the joyful ability to relocate, some might even call it luck, has disappeared at least for the time being. But it doesn’t matter – the lovely memories of my (former) possessions cannot be taken from me – not even by their new owners.

 

Ditte