Tag-arkiv: Friends

IMG_6864

Til græskar-festival i provinsen og glade børn

I den tid vi har været i Schweiz har vi været til et utal af messer, besøgt markeder, loppemarkeder og festivaler. Vi har været til Herbstmesse, Art Basel, Basel World, Basel Fasnacht, Weinachtsmesse, Basler Weinmesse og for to uger siden var Villum og jeg afsted til Kürbis-festival med min veninde T, hendes mand og deres to børn. Villum leger rigtigt godt med deres den ældste og jeg ligeså med deres mor.

Det er egentlig ikke noget for mig, jeg køber sjældent noget og jeg får pip af alle de mennesker, der taler højt og breder sig. Men det er samtidigt også sjovt at prøve noget jeg normalt ville gå langt udenom i Danmark.

Jeg havde ladet J blive hjemme, fordi han i al alvor slet ikke gider den slags. Joken gik derfor på, hvad man dog skulle gøre for at slippe for at tage med hustruen til schweizisk græskar-festival på Mathis-hof i Binningen … Ja, hvad kan jeg sige, man skal være meget MEGET heldig.

Aldrig har jeg oplevet græskar være så hypet som hernede. Schweizerne er meget begejsterede for græskar. Der er græskar over det hele i øjeblikket – græskar i ovnen, græskar-suppe (Det lavede jeg sidste år, og kunne konstatere at det er roden til galdestensanfald, så det laver jeg ikke igen), græskar-øl, græskar på spyd, græskar-kage og græskartærte og så masser af græskar til dekoration og så taler vi i det hele taget meget om Kürbis i tysk-timerne.

Ungerne var også meget begejstrede for at være til græskar-festival. Der var køer, høns, en legeplads, en labyrint lavet i en majsmark og halmballer, der kunne kravles på og traktorer og en masse andet som drengehjerter begærer. Det er fantatisk hvordan duften sendte mig tilbage i barndommen – tilbage til folkeskolen og helt hjem til Maj-Lis fra min klasse og ind i deres stald og tilbage til dengang i 9., hvor jeg var i skolepraktik hos en bondemand lidt udenfor Sulsted sammen med en håndfuld andre. Han dyrkede sukkerroer og holdte køer. Og hans hus var plasteret til i fluefangeklisterstrimler, det var så klamt, at vi måtte spise vores frokost udenfor i 10 graders varme.

Tilbage til græskar-festivalen. Festpladsen var omkranset af stalde, så vi fik serveret vores Wiener-pølser lige ved siden af møddingen. Hernede er der ingen smileyordning, der dræber små og hyggelige traditioner, som den her græskar-festival. Maden blev anrettet på bedste schweiziske facon – med de bare næver og pølserne med brød smagte dejligt alligevel.

Der var pluk-selv dahliaer og alpehorn og selvsagt græskar en masse og til allersidst (og vel også allerbedst) var der et meget træt barn, der insisterede på at få en pind med hjem.

 

 

 

 

 

image

We welcome a new member to our family

imageI sidste uge havde vi fornøjelsen af besøg af Inger. Min veninde fra mødregruppen.

Det var skønt med besøg. Vi havde nogle dejlige dage – en hel dag og to halve. Tirsdag eftermiddag efter ankomst bagte jeg en kage, der var helt ad helvede til – fuldstændig uspiselig. Jeg troede næsten ikke mine øjne. Så er jeg alligevel bare almindelig dødelig.

Vejret var en rigtig møgkælling på vores hele dag. Og selvom vi havde joket med, at vi ville køre indtil vi mødte solskin, endte vi med at blive i Basel – hvad gør lidt regn og slud og koldbrand-befængte tæer og fingre i godt selskab – vi kunne snakke os varme. Vi vandrede byen tynd besøgte butikker og cafeer og gik langs Rhinen. Villum fik brændt krudt af på legepladsen og vi fik kage og kaffe.

Torsdag blev vi enige om at blive i Gundeldingen – her er fine secondhand og brockis (genbrugsbutikker) og det er tæt på Hovedbanen SBB. I den brocki, der ligger rundt om hjørnet er der masser af legetøj som V elsker at lege med. Men da vi ikke kunne blive hængende der hele dagen (de voksne blev utålmodige) måtte jeg bære en hysterisk 2-årig ud af butikken. Det er ellers normalt meget smart at lade ham lege derinde. Han kan lege med legetøjet og rode hele butikken til, uden at jeg behøver at købe nogle af tingene med hjem. Win!

Villum ville på legepladsen, vi andre ville i Wizo og kigge gamle sager og se hvilken skønhed, der stod og ventede på os. Det tog noget overtalelse og en røvfuld billeder, før Jacob godtog det som et godt køb. Han er stadig ikke heeelt solgt, men det er jeg. Jacob siger, at han ville være nemmere at overbevise om dens berettigelse, hvis den var lavet af en eller anden særlig. Det har dog vist sig svært at bevise. Så hvis der er nogen ude bag skærmene, der ved noget om sådan nogle sager, så giv endelig lyd, for jeg er lost og google er slet slet ikke min ven i øjeblikket. Believe me I have tried.

image

image

Man sidder fantastisk i den og den dufter af kernelæder og så taler den til en, når man sætter sig. Et i mine øjne rigtigt stykke møbelkunst af eg og udspændt kernelæder. J siger halvtørt, at han jo har halvpart i den, men for nu står den i vores stue – forhåbentlig i mange mange år også hvis den viser sig at være nul ører værd.

Tak til Inger for besøg (hende fik jeg ingen billeder af), men jeg har masser af den anden skønhed.

Af banen af banen, her kommer bananen…

… Til Danmark på ferie igen.

For halvanden måned siden kom vi retur til Schweiz efter fem uger i Danmark. Det var fem dejlige, udmattende, travle, begivenhedsrige, fantastiske, blæsende (og regnfulde) uger.

Vi rejste land og rige rundt i bil og tog frem og tilbage og kaffe (meget kaffe) og kage (faktisk rigtigt meget kage) – så meget at vægten sagde + 2 kg da vi vendte snuden hjemad. (Når der serveres romkugler, så er det ude af mine hænder).

Vores rejseplan lød: København – Dianalund – Norsminde – Aalborg – Aarhus – Lønstrup – Aalborg – København – Esbjerg – Aalborg. Derudover besøgte vi også Rungsted x 2, Skodsborg, Dianalund og Vedbæk.

Og det blev til familiehygge, venindehygge, hotelovernatning /ub (uden barn), visitter og savn.

Og om 6 dage tager vi endnu fem uger godt og vel. Denne gang er rejseplanen som følger: København – Aarhus – Skagen – Aalborg. Og vi glæder os. Efter 2 måneders mere eller mindre konstant hedebølge uden regn eller air condition af nogen nævneværdig grad glæder vi os til lidt køligere temperature og et skybrud eller to.

Vi glæder os til at mødes med gode venner og famile og til holde ferie sammen – også selvom J helt sikkert allerede er træt ved tanken om at være sammen konstant og hele tiden og påtænker at pakke både PC og playstation – og jeg lige pt ikke kan overskue, at det er Airbnb, vi har booket og ikke et all inclusive ophold et sted med pool, hvor det eneste dagligdagsstress vi tager med hjemmefra er Villums hysteri. Hysteri over for få sutter eller forkerte sko eller for få biler, eller at dynen vender forkert eller tandbørstningen eller Ipad’en eller påklædning, eller at han ikke må få en cola eller chokolade eller lakridser?!  (WTF! to år gammel. TO!) Nogen kalder det ferie – nu må vi se.

 

Intet nyt …

… er som bekendt godt nyt. Eftersom mit sidste indlæg handlede om sygdom og rædselssmerter, kunne man vel sagtens tro, at jeg havde stillet træskoene. Men jeg lever heldigvis i bedste velgående. Om end med ondt i maven efter at have konsumeret 425 g Super Piratos siden sidste søndag. Jo, der var engang, hvor jeg med lethed (og en vis hurtighed) kunne fortære i omegnen af 300 g lakrids dagligt, men det er i sandhed nye tider. Lakridsen har mistet sit moment. Det gik galt mellem os, da jeg var gravid med V, mere præcist september 2014. Jeg havde spist syv Tyrkisk Peber bolsjer om aftenen og lå med halsbrand den halve nat. Jeg måtte endda ringe og melde mig syg til min dagvagt alene af den årsag. Det var vattet, men jeg var så utrolig dårlig. Lad det blive mellem dig og mig. Nå, det var et sidespor.

Lakridserne blev købt i Aalborg lufthavns Tax free butik på vej hjem fra en dejlig optankningsferie i det nordjyske. 14 dejlige dage med veninder og famile, en hyggelig et års fødselsdag og masser af frisk luft og ellers ingenting. Villum blev sædvanen tro syg og jeg ligeså – og vi tog bacillerne med hjem til Basel og nu ligger J i en slags limbo. Who knows if he will make it – Heldigvis er han døbt.

Og så man lige, at der ligger to på hinanden følgende indlæg om sygdom. Som vi dog hygger her på bloggen. Hvordan går det med jer derude? Nogen, der er dårlige?

Som en lille indskudt bemærkning kan jeg berette, at den syge ‘mal Mere’, stik imod alle råd om god hygiejne, har været i køkkenet. Der er bagt rugbrød (det er i øvrigt også en mangelvare) og havregrynskager her i weekenden. Det næste bliver vel, at jeg skal til at sylte rødbeder, for det kan de heller ikke finde ud af hernede.

Slutteligt får I lige lidt billeder fra vores ferie. Vær så god og selv tak

Av!

Ironisk er det, at jeg lørdag morgen udgiver et indlæg om, at sumperen er død, for så senere på dagen at blive så dårlig, at jeg været træt lige siden og derfor ikke har lavet mange huslige gerninger andet end mad til V.

Det er altså ikke altid lykken at ofre familiens nærvær for at få mere tid sammen som treenighed. Specielt ikke, når man rammes af et galdestensanfald, mens faderen er i Indien. AV på krop og sjæl. Jeg måtte overlade en sovende Bønne til min ungarnske veninde. Han vågende midt nat til en forholdsvis fremmed mand, sin svigerfar, Zsofias far – heldigvis gik det nogenlunde til jeg kom hjem igen 2 timer senere. Nå, men det kunne jo ikke være anderledes – Det er fandengalme smertefuldt med et galdestensanfald og jeg var unægteligt døden nær, så jeg måtte afsted på hospitalet. Thank God for friends! Vi regner ikke med, at V har lidt overlast – om ikke andet må vi have ham til psykolog, når han bliver ældre.

Meget dramatisk var det også – jeg blev hentet af en ambulance og kom afsted i mit søndagstøj, uden briller, penge, nøgler eller sko. Det var et eller andet sted ligegyldigt på turen til hospitalet, men da jeg skulle hjem igen med taxa, var det mindre ligegyldigt.

 

Hvem har brug for sko når man kan trække i sådan nogle moderigtige plastikfutter

Moderigtige plastikfutter

 

image

Staycation here we come

Orange outdoor kino på Münsterplatz i centrum af Basel

Orangecinema på Münsterplatz i centrum af Basel

Vi er gået all in på Schweiz og holder derfor staycation. J er mildest talt sådan en smule træt af hoteller og restaurantmad og jeg ville egentlig ikke på nuværende tidspunkt føle, at jeg fik så meget ud af tiden, hvis madlavnings-, oprydnings- og vasketjans forfulgte mig på ferie. Så vi besluttede os for bare at være hjemme og sammen nu, hvor muligheden byder sig.

Hvad har vi så lavet af spændende ting, tænker du?  – den første uge var vi i Ikea utroligt mange gange – flere end jeg kunne ønske mig. Mit forhold til Ikea har udviklet sig fra at være uforbeholden kærligt til at være en anelse anstrengt. Men når pengene til indretning er færre end man ønsker sig, så ender vi altid i Ikea. So be it. Vi har også være et smut i Bern, som der kommer et indlæg om senere på ugen, og så har mit tyske ellers været på prøve, da vores vaskemaskine OG tørretumbler har valgt at gå på ferie for 14 dage side – sådan helt permanent. Heldigvis bruger vi engangsbleer her i huset og priser os lykkelige for det. Kryds fingre for, at den gnavne vaskemaskine-erstatningsmand jeg har generet med mit elendige tysk faktisk også kommer i morgen mellem 14-15 som (jeg tror) han har lovet.

Lige nu er jeg på vej i udendørscinema med H – sans bebe. Me like a lot! Vi har forberedt poden i over en uge på, at det er far, der putter i aften. Den eneste kommentar fra hans side, da jeg sagde, at nu var dagen kommet, hvor far skulle putte, var et rungende klart nej! Men her sidder jeg på café og nyder en kop te og en bitter lemon helt uden barn, men med masser af varmt tøj i tasken. Jeg er meget klar til kolde tæer og American Hustle og hyggeligt selskab med finneinnen og samtidig sender jeg en kærlig tanke til J, der er igang med at putte afkommet.

 

English recap:

We have gone all in on Switzerland so we are taking a staycation. J is to put it mildly sick of hotels and restaurant food and I wouldn’t feel it to be a proper holiday if the cooking, washing, and tidying followed me out of the country, so we decided just to stay at home in Basel and spend time with each other.

And now you are wondering what kinds of exciting things we have experienced during our stay cation ..? Well the first week more times than I could care to count. My relationship with Ikea has gone down hill – it used to ne a very loving one but now it is a bit tense. But when the more for new decor are fewer than you would want we end up in Ikea – And so be it.

We also went to Bern, I’ll be posting something about that soon, and my German has been sent to a test since our washer and dryer decided to take a (very permanent) holiday. Please cross your fingers that the grumpy man that I have been bothering all week is coming tomorrow between 14-15 as (I think) he promised.

Right now I am on my way to the Orange outdoor Cinema with H – sans bebe. Me like a lot! We have been preparing our offspring for over a week that it will be Daddy who will took him in tonight. The only thing V had to say to that this morning was: NO! But here I am – sitting on a café enjoying a cup of tea and a bitter lemon all alone, but with a bunch of arm clothing in my bag. I’m am very ready for cold toes and American Hustle and good company with my Finnish Friend and I am sending a loving thought back home to J, who’ll be putting V to bed as we speak.

Turtelduerne på udflugt

Save your kisses for me

… Your kisses for me save all your kisses for me
Bye bye baby bye bye don’t cry honey don’t cry
Going to walk out this door but I’ll soon be back for more
Kisses for me save all your kisses for me …

V kysser på andre end mig og sin far … jeg synes, det er dejligt, at han er en kærlig dreng, der gerne deler ud af kys og også gerne tager imod. Lige nu deler han glædeligt ud til både piger og drenge, og han er da heller ikke for fin til at at jagte de store piger på legepladsen – ikke altid med lige stor success. Han har allerede måtte lide nogle frygtelige nederlag, som gør ondt helt ind i moderens hjertekule, som når han satser hele butikken og går efter legepladsens ubetinget fineste og ældste pige. Jeg skal lige hilse at sige, at ‘Talk to the hand’-attituden er universel og ikke lader sig begrænse af eventuelle sprogbarrierer.

Men den gode V er ikke helt uden talenter, for han har allerede sin anden kæreste i sit meget unge liv. Den første var mormor. Hun gav sig selv titlen kort efter podens ankomst. Præcis syv dage gik der, hvis jeg husker ret.

Kæreste nummer to er den meget kære og snakkesaglige Zsofia, der er tre uger ældre end V. De hygger sig og V spørger efter Bea flere gange om dagen. Turtelduerne må desværre undvære hinanden hele august og september med, men sådan er det at være afkom af immigranter. V og mor glæder sig i hvert fald til gensyn med V’s kæreste i slutningen af september.

Da jeg hørte Brotherhood of Man i dag blev jeg en kende sentimental – lige nu er det bare om at tage imod alle de våde kys vi får og nyde dem, for pludselig er vi de absolut sidste, han gider kysse.

Translation: V is kissing others than me and his Dad … I think it is great that he is such a loving boy that he kisses and gets kissed. At the moment he kisses both girls and boys, and he isn’t scared of hunting down the girls at the playground, which doesn’t always go as well as he would probably have liked it to. Those harsh defeats go straight to his mother’s soft heart i.e. when he goes all in and leans in to kiss the playground’s oldest and cutest girl. Lets just say that the ‘talk to the hand’-attitude is universal.

A lass the good V is not completely without talent because he already has his second girlfriend. The first was my mother. She gave herself the title short after V’s arrival. Exactly seven days if memory serves me right.

Girlfriend no. II is the very VERY cute and very talkative Zsofia, who is three weeks older than V. They have a great time together and see each other a couple of times a week and V asks after Be a many times a day. Unfortunately the love birds must do without each other for most of August and September – it is tough to be children of immigrants. V and Mum are looking forward to the end of September where the love birds can be reunited.

IMG_3480

Turtelduerne på udflugt

Turtelduerne på udflugt

One year christening anniversary – Et års dåbsdag

I dag er det et år siden, at V blev døbt. Det var en virkelig dejlig dag, der overgik alle mine forventninger. Jeg synes, vi er heldige, at så mange ville komme den lange vej for at fejre vores lille dreng.

Senere vil vi tænde dåbslyset, som vi fik besked på. Hvorfor ved jeg ikke, men mon ikke det er så Gud ikke kommer efter os senere :-).

Vi gør det som det passer os, jeg tror sgu, jeg bager en kage til seancen, så bliver J glad og vi kan invitere venner og familie til komsammen i Gundeli.

Velkommen hjemme hos os til kaffe og kage, alle sammen! Skal vi sige kl. 16?

Bønnen og jeg

Bønnen og jeg

————–

One year ago today V was christened. It was a really lovely day, which surpassed all my expectations. I consider us very lucky that so many of our friends and family travelled the way in order to celebrate our son.

Later today we will light the christening candle we received, as you are supposed to. Why I don’t know, maybe so God won’t come after us later :-).

We do whatever we want, I think I’ll bake a cake, that will make J happy and we can invite friends and family over.

Welcome everybody to cake and coffee at our place. Shall we say at 4?