Tag-arkiv: new in

image

We welcome a new member to our family

imageI sidste uge havde vi fornøjelsen af besøg af Inger. Min veninde fra mødregruppen.

Det var skønt med besøg. Vi havde nogle dejlige dage – en hel dag og to halve. Tirsdag eftermiddag efter ankomst bagte jeg en kage, der var helt ad helvede til – fuldstændig uspiselig. Jeg troede næsten ikke mine øjne. Så er jeg alligevel bare almindelig dødelig.

Vejret var en rigtig møgkælling på vores hele dag. Og selvom vi havde joket med, at vi ville køre indtil vi mødte solskin, endte vi med at blive i Basel – hvad gør lidt regn og slud og koldbrand-befængte tæer og fingre i godt selskab – vi kunne snakke os varme. Vi vandrede byen tynd besøgte butikker og cafeer og gik langs Rhinen. Villum fik brændt krudt af på legepladsen og vi fik kage og kaffe.

Torsdag blev vi enige om at blive i Gundeldingen – her er fine secondhand og brockis (genbrugsbutikker) og det er tæt på Hovedbanen SBB. I den brocki, der ligger rundt om hjørnet er der masser af legetøj som V elsker at lege med. Men da vi ikke kunne blive hængende der hele dagen (de voksne blev utålmodige) måtte jeg bære en hysterisk 2-årig ud af butikken. Det er ellers normalt meget smart at lade ham lege derinde. Han kan lege med legetøjet og rode hele butikken til, uden at jeg behøver at købe nogle af tingene med hjem. Win!

Villum ville på legepladsen, vi andre ville i Wizo og kigge gamle sager og se hvilken skønhed, der stod og ventede på os. Det tog noget overtalelse og en røvfuld billeder, før Jacob godtog det som et godt køb. Han er stadig ikke heeelt solgt, men det er jeg. Jacob siger, at han ville være nemmere at overbevise om dens berettigelse, hvis den var lavet af en eller anden særlig. Det har dog vist sig svært at bevise. Så hvis der er nogen ude bag skærmene, der ved noget om sådan nogle sager, så giv endelig lyd, for jeg er lost og google er slet slet ikke min ven i øjeblikket. Believe me I have tried.

image

image

Man sidder fantastisk i den og den dufter af kernelæder og så taler den til en, når man sætter sig. Et i mine øjne rigtigt stykke møbelkunst af eg og udspændt kernelæder. J siger halvtørt, at han jo har halvpart i den, men for nu står den i vores stue – forhåbentlig i mange mange år også hvis den viser sig at være nul ører værd.

Tak til Inger for besøg (hende fik jeg ingen billeder af), men jeg har masser af den anden skønhed.