Tag-arkiv: Sightseeing

IMG_3043

Guests and Schleusenfahrt

For nogle indlæg siden (læs det her) lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville holde 14 dages pause fra løberiet igen. Fail – nu er der gået langt over 14 dage og den seje start venter (igen) forude. Det er tidkrævende at have gæster og være alene med poden, så ballerne er ikke blevet fastere og bloggen er ikke blevet dyrket den sidste tid.

J kom hjem lørdag aften efter to ugers arbejde i Argentina. Og om halvanden uge tager han atter afsted, denne gang til Guatemala. Da vi flyttede til Basel, var vi indforstået med rejserne. Det er præmissen for på længere sigt at få et roligere familieliv. Jeg nyder alt den tid, vi har sammen med V og hinanden, når vi er sammen. MEN, det er alligevel voldsomt hårdt at savne J og være alene med V og at skulle omstille sig hver 14. dag på enten at være alene eller at skulle være tre i lejligheden og det er virkeligt hårdt at tænke på, at J’s rejseplan de fem måneder indeholder 4 styks 14-dages-ture. Jeg glæder mig til december, hvor vi rejser med til USA.

Nu pønser jeg på om jeg skal tage til Danmark, mens J er afsted i juli, for der sker ikke noget i Basel. Ingen musikskole, ingen legestue og ingen finsk ven.

I forgårs kørte mine forældre mod Danmark efter endnu et stop her i Basel. Bønnen har nydt besøgene og han har været rigtigt godt underholdt, først af farmor og derefter mormor og bedstefar.

Da farmor var på besøg var der +35 grader alle dagene, så sightseeing blev holdt på et absolut minimum, men vi søgte tilflugt på Rhinen på den absolut varmeste dag og vi nød godt af sejlturens briser. Det var en Schleusenfahrt fra Basel Schifflände til Rheinfelden. Turen varede to en halv time og man skal lægge ca. en times hjemtransport til fra Rheinfelden, hvis man skal retur til Basel. Husk at medbringe drikkevand og meget af det – vi brugte omtrendt lige mange penge på drikkevarer som på selve billetterne, det er jävelsk dyrt at være kronisk angst for at tørste.
Denne fine slusetur på Rhinen fik mig til at tænke på dengang min klasse på gymnasiet kom på ekstraordinær rystesammen-tur i 2.g, fordi vores klasse var uhomogen. Fire dage i kano i den svenske natur. Hvis jeg husker ret spiste jeg vores gruppes mad på to dage og jeg fik en skovflåt med hjem som souvenir.
På den tur lærte jeg følgende:
jeg spiser mere end de fleste
det er hårdest at sidde foran i en kano
jeg kan IKKE besørge i naturen
Stena Lines toiletbåse kan være meget sjove, de de indtages af en gymnasieklasse
og slutteligt hvordan man absolut overhovedet ikke skal gribe en skovflåt an.

Fiskerhytte langs Rhinen

Fiskerhytte langs Rhinen

Rheinschwimmers

Rheinschwimmers 

Langs Rhinens bred er der strande (også til de nøgne solbadere, det opdagede jeg først, efter at have knipset løs med kameraet) og små fiskerhuse bygget ind i skranten. Det er sjovt at se hvordan floden bruges til afkøling, når resten af byen overopheder – se flere fotografier her.