Tag-arkiv: the child

Det røde trehjulede lyn

V og den grønne lykke

Lykken er at se V køre på traktor

V er vild med køretøjer. Gravkøer, kranbiler, traktorer, lastbiler, biler, ladvogne, kassebiler you name it. Særligt de tohjulede har fundet vejen til V’s hjerte – de er allesammen samlet i kategorien ‘nana’. I det her tilfælde tror vi, at V kastede ordet knallert op i luften og da han greb det, var det blevet til ‘nana’, men vi har stadig den forklaring til gode.

Jeg er vild med at genbruge og overtage mere eller mindre brugte ting til billige penge, så jeg er til J’s fortrydelse, blevet medlem af en køb og salg-gruppe på facebook. J mener, at jeg har et lidt for veludviklet samlergen, som jeg også dyrker lidt for heftigt til hans smag. Jeg kan egentligt ikke sige at jeg er helt uenig, men jeg kan fortælle, at jeg har gjort mig nogle rigtigt gode køb og fund. J er vist ikke helt enig og han synes, at vi bor i en genbrugsbutik – men hvornår var det en skidt ting spørger jeg bare?

På trods af, at vores (forkælede) afkom absolut ikke mangler legetøj, må jeg på det kraftigste tøjle mig selv, når der kommer legetøj i form af kraner, lastbiler, garager, tog mv. op i  gruppen. Men jeg kunne altså ikke stoppe mig selv, da dette flotte røde lyn blev sat til salg  på siden. 20 (sølle) CHF måtte jeg smide – og som I kan se er trussetyven vild med det og mest, når der køres inden for selvfølgelig. Hvis jeg kunne slippe afsted med det havde vi en hel vognpark bestående af motorcykler, knallerter, kranbiler, traktorer og gravkøer stående ude i vores lille have bare for at nyde stjernerne i mit barns øjne.

V på det trehjulede lyn

V på det trehjulede lyn

Jeg havde undertiden ikke helt tænkt købet igennem – godt nok er V en stor dreng, men cyklen er altså ikke lavet til hans størrelse og han kan ikke nå begge pedaler på samme tid eller finde ud af at styre for den sags skyld, så V bliver voldsomt frustreret og er dagligt på grådens rand, fordi den skide cykel ikke vil det, han vil. Han kan til gengæld finde ud af at kravle op på sædet og rejse sig, så vi andre kommer på hårdt arbejde igen og hele tiden. Men hvad gør man ikke for at underholde barnet. Det er også god underholdning for faderen, når jeg forsøger at dirigere V rundt i lejligheden med mit hjemmekonstruerede højre/venstre, som lyder cirka sådan her: ‘til højre, ikke den højre, den anden højre. Hov til venstre, nej til højre forresten, nej jeg mente venstre …’. Nå hvad selv en omvej går vel fremad.