Tag-arkiv: Things to see around

IMG_6864

Til græskar-festival i provinsen og glade børn

I den tid vi har været i Schweiz har vi været til et utal af messer, besøgt markeder, loppemarkeder og festivaler. Vi har været til Herbstmesse, Art Basel, Basel World, Basel Fasnacht, Weinachtsmesse, Basler Weinmesse og for to uger siden var Villum og jeg afsted til Kürbis-festival med min veninde T, hendes mand og deres to børn. Villum leger rigtigt godt med deres den ældste og jeg ligeså med deres mor.

Det er egentlig ikke noget for mig, jeg køber sjældent noget og jeg får pip af alle de mennesker, der taler højt og breder sig. Men det er samtidigt også sjovt at prøve noget jeg normalt ville gå langt udenom i Danmark.

Jeg havde ladet J blive hjemme, fordi han i al alvor slet ikke gider den slags. Joken gik derfor på, hvad man dog skulle gøre for at slippe for at tage med hustruen til schweizisk græskar-festival på Mathis-hof i Binningen … Ja, hvad kan jeg sige, man skal være meget MEGET heldig.

Aldrig har jeg oplevet græskar være så hypet som hernede. Schweizerne er meget begejsterede for græskar. Der er græskar over det hele i øjeblikket – græskar i ovnen, græskar-suppe (Det lavede jeg sidste år, og kunne konstatere at det er roden til galdestensanfald, så det laver jeg ikke igen), græskar-øl, græskar på spyd, græskar-kage og græskartærte og så masser af græskar til dekoration og så taler vi i det hele taget meget om Kürbis i tysk-timerne.

Ungerne var også meget begejstrede for at være til græskar-festival. Der var køer, høns, en legeplads, en labyrint lavet i en majsmark og halmballer, der kunne kravles på og traktorer og en masse andet som drengehjerter begærer. Det er fantatisk hvordan duften sendte mig tilbage i barndommen – tilbage til folkeskolen og helt hjem til Maj-Lis fra min klasse og ind i deres stald og tilbage til dengang i 9., hvor jeg var i skolepraktik hos en bondemand lidt udenfor Sulsted sammen med en håndfuld andre. Han dyrkede sukkerroer og holdte køer. Og hans hus var plasteret til i fluefangeklisterstrimler, det var så klamt, at vi måtte spise vores frokost udenfor i 10 graders varme.

Tilbage til græskar-festivalen. Festpladsen var omkranset af stalde, så vi fik serveret vores Wiener-pølser lige ved siden af møddingen. Hernede er der ingen smileyordning, der dræber små og hyggelige traditioner, som den her græskar-festival. Maden blev anrettet på bedste schweiziske facon – med de bare næver og pølserne med brød smagte dejligt alligevel.

Der var pluk-selv dahliaer og alpehorn og selvsagt græskar en masse og til allersidst (og vel også allerbedst) var der et meget træt barn, der insisterede på at få en pind med hjem.

 

 

 

 

 

IMG_4004

A trip to Lucerne

Jeg var i forvejen blevet advaret om, at Lucernes skønhed var hårdtslående, men det er jo svært at forberede sig på noget så subjektivt som flotte byer! Men der ER fandeme flot i Lucerne. Mere idylleriske omgivelser finder man vist ikke ret mange andre steder.

Vi døjer jo stadig med opvågninger om natten, V’s – ikke mine, så vi vågner sent og langsomt og er noget dvaske til at få fingeren ud, når vi skal nogle steder. Men i fredags kom vi ud ad døren og turen til Lucerne blev til noget og vi var fremme til frokosttid. Vi er ikke gode til at sightsee’e, så vi går bare og suger byens stemning og liv til os og ikke meget andet end det.

Turen tager ca. en time fra Basel og hvis man kører i mylretiden, som vi gjorde på vej hjem, tager det ca. 1 time og 45 min. det er noget med sammenfletning med motorvejen mod Zurich og alt for mange biler på vejene. Turen var i sandhed en smuttur, ud og hjem på 7 timer.
Vi parkerede Batmobilen på modsatte side af Altstadt og gik over Kapellbrücke, der, hvis jeg har forstået det ret, er Lucernes varetegn. Det siges vist, at man ikke rigtigt har været i Lucerne, hvis man ikke betrådt den 500 år gamle træbro. Så heldigt for os, at vi gik over broen mod Altstadt uden at være klar over det faktum. Vi spiste frokost ved floden og gik videre ad de romantiske, brostensbelagte gader mod Lake Lucerne med en overtræt V i vognen – det var superhyggeligt.

Vi drak en kaffe (der ikke er værd at skrive hjem om) og spiste croissanter og holdt i hånd på promenaden, mens vi betragtede den meget flotte scene – det er til gengæld noget jeg rigtigt gerne fortæller om, for det var virkeligt dejligt!

Der var også lidt godt for Villums øjne og senere også en traktor, der kunne sige lyde. Og Villum tiltrak sig utroligt meget opmærksomhed, da vi måtte sige farvel til den…

Villum i observationsposition.

Der var også noget Villum kunne kigge på (i observationsposition – nok se ikke røre)

Jeg anbefaler hermed Lucerne af den simple årsag, at der er tæskeflot.

English recap:
I had been warned in advance that Lucerne is breathtaking … it is always somewhat difficult to prepare oneself for something as subjective as beauty. But Lucerne is Goddamn beautiful! More idyllic surroundings will propably be hard to come by. We are still faced with nightly awakenings – V’s not mine, so we are kind of slow to get out the door, but on Friday the last day of the Staycation we got out the door and went to Lucerne. We were there by lunchtime. We aren’t the sightseeing kind so we really just walk around the city and suck up all the energy and atmosphere around us.

From Basel the trip will take an hour or so – we drove back during the rush hour and got stuck in long ques and the return trip was and hour and 45 minutes. We were drove out and back in 7 hours.
We parked the Batmobile on the opposite side of Altstadt and walked across the river via Kapellbrücke. Apparently one haven’t been to Lucerne unless you cross that bridge. We weren’t aware of that but luckily for us that we did just that. We had lunch by the river and walked through the stone paved streets with a super tired V in the stroller. That was great fun.

We had coffee (not worth mentioning by the way) and croissants and held hands at the promenade by the lake while looking at the beautiful scene that was in front of us. That on the other hand was very very nice.

I hereby recommend a visit to Lucern any day of the week , simply because it is absolutely amazing!

 

IMG_3043

Guests and Schleusenfahrt

For nogle indlæg siden (læs det her) lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville holde 14 dages pause fra løberiet igen. Fail – nu er der gået langt over 14 dage og den seje start venter (igen) forude. Det er tidkrævende at have gæster og være alene med poden, så ballerne er ikke blevet fastere og bloggen er ikke blevet dyrket den sidste tid.

J kom hjem lørdag aften efter to ugers arbejde i Argentina. Og om halvanden uge tager han atter afsted, denne gang til Guatemala. Da vi flyttede til Basel, var vi indforstået med rejserne. Det er præmissen for på længere sigt at få et roligere familieliv. Jeg nyder alt den tid, vi har sammen med V og hinanden, når vi er sammen. MEN, det er alligevel voldsomt hårdt at savne J og være alene med V og at skulle omstille sig hver 14. dag på enten at være alene eller at skulle være tre i lejligheden og det er virkeligt hårdt at tænke på, at J’s rejseplan de fem måneder indeholder 4 styks 14-dages-ture. Jeg glæder mig til december, hvor vi rejser med til USA.

Nu pønser jeg på om jeg skal tage til Danmark, mens J er afsted i juli, for der sker ikke noget i Basel. Ingen musikskole, ingen legestue og ingen finsk ven.

I forgårs kørte mine forældre mod Danmark efter endnu et stop her i Basel. Bønnen har nydt besøgene og han har været rigtigt godt underholdt, først af farmor og derefter mormor og bedstefar.

Da farmor var på besøg var der +35 grader alle dagene, så sightseeing blev holdt på et absolut minimum, men vi søgte tilflugt på Rhinen på den absolut varmeste dag og vi nød godt af sejlturens briser. Det var en Schleusenfahrt fra Basel Schifflände til Rheinfelden. Turen varede to en halv time og man skal lægge ca. en times hjemtransport til fra Rheinfelden, hvis man skal retur til Basel. Husk at medbringe drikkevand og meget af det – vi brugte omtrendt lige mange penge på drikkevarer som på selve billetterne, det er jävelsk dyrt at være kronisk angst for at tørste.
Denne fine slusetur på Rhinen fik mig til at tænke på dengang min klasse på gymnasiet kom på ekstraordinær rystesammen-tur i 2.g, fordi vores klasse var uhomogen. Fire dage i kano i den svenske natur. Hvis jeg husker ret spiste jeg vores gruppes mad på to dage og jeg fik en skovflåt med hjem som souvenir.
På den tur lærte jeg følgende:
jeg spiser mere end de fleste
det er hårdest at sidde foran i en kano
jeg kan IKKE besørge i naturen
Stena Lines toiletbåse kan være meget sjove, de de indtages af en gymnasieklasse
og slutteligt hvordan man absolut overhovedet ikke skal gribe en skovflåt an.

Fiskerhytte langs Rhinen

Fiskerhytte langs Rhinen

Rheinschwimmers

Rheinschwimmers 

Langs Rhinens bred er der strande (også til de nøgne solbadere, det opdagede jeg først, efter at have knipset løs med kameraet) og små fiskerhuse bygget ind i skranten. Det er sjovt at se hvordan floden bruges til afkøling, når resten af byen overopheder – se flere fotografier her.

Vitra Haus - Design Museum

A trip to Vitra Haus – en udflugt til Vitra Haus

J har haft fri siden onsdag og vi har fået lavet en masse – mest i hjemmet. Men vi benyttede Kristi Flyv til en udflugt til Vitra Haus i Tyskland.

Vitra Design Museum er hovedsageligt for design af Charles og Ray Eames, men man kan bl.a  også finde stole af danske Verner Panton. Det ligger kun 20 minutters kørsel fra Basel og 5 minutters kørsel fra den tysk-schweiziske grænse og så det har åbent alle årets dage. Bygningen er imponerende arkitektur, smukt placeret i det tyske, bakkede landskab. Der er en butik, så man kan designe og købe Eames-stole og deres Hang-it-all. Vi købte ikke andet end æblejuice og croissanter – det var en oplevelse alligevel.

Vitra Haus - Design Museum

Vitra Haus – Design Museum

J has been of work since Wednesday, so we have been really busy doing stuff at home. But we managed to go to Vitra Haus in Germany.

Vitra Design Museum is mainly a museum for Charles and Ray Eames, but among other you can also see design by Danish Verner Panton. It is only a 20 minutes drive from Basel and just 5 minutes from the German/Swiss border and it is open all year. The building has amazing architecture, and is beautifully situated in the German, hilly landscape. It has a shop and you can buy chairs designed by yourself and the Eames Hang-it-all. The only thing we got was to apple juices and croissants. It was a very nice experience any way.