Tag-arkiv: Work

Coffee break - my favorite alone time

Happiness is Nespresso – Lykken er Nespresso

Juhuu! Vi har opgraderet vores Nespresso til en nyere model. Tænk sig, jeg drak slet ikke kaffe før vi fik V.

Translation: JAY! We have upgraded our Nespresso-machine to a newer model. Would you imagine, that I didn’t even drink coffee before we had V.

Vores nye Nespresso-maskine

Det ny vidunder – the new wonder (The jars are from Bodum, espresso cup second hand)

Jeg vil vove at påstå, at man når man går hjemme som jeg gør, udvikler adskillige gode og mindre gode vaner. Mine vaner er kaffe og immunitet overfor rod. (Usynligt rod – det må blive et andet indlæg.)

Den maskine vi havde var en sag fra 2008, som egentlig fungerede udmærket, men jeg er afhængig af caffe latte og har i et år, tre gange om dagen, varmet mælk i en gryde. Det var jeg blevet træt af. Nogen gange handler det bare om at gøre livet en smule nemmere.

Nogle mener muligvis, at jeg drikker min varme mælk, med et skud espresso. En barista så sig engang nødsaget til at gentage min tilsyneladende besynderlige bestilling, da jeg bad om få en stor latte med et single shot. ‘Altså’ sagde hun, ‘du vil have den her store kop (og holdt koppen helt op i snuden på mig) med varm mælk og et ENKELT shot?!’ Beklager søster, men ja det er sådan jeg drikker min varme mælk. Der er dog kommet noget mere kaffe i mælken i takt med de søvnløse nætter ikke er blevet færre.

Hvor kom jeg nu fra? Nå jo… Man tror det ikke, men jeg er et forholdsvis ufokuseret menneske, så hver gang jeg har varmet mælk, er jeg gået fra gryden, for jeg kan liiige lave noget andet mens mælken blev varm og hver gang har jeg glemt gryden med varm mælk. Mælk har den uheldige egenskab, at det koger voldsomt over, gerne fra det ene øjeblik til det andet eller brænder virkeligt meget på. Og omtrendt tre gange om dagen har man kunne iagttage mig spurte ud i køkkenet, fordi jeg er kommet i tanke om, at jeg jo faktisk var i gang med noget. Men fra nu af ikke mere mælk, der brænder på, ikke flere kogeplader, der er sølet til i brandvarm mælk, ingen gryder, der hele tiden skal vaskes op. Nu slipper jeg for alt det. For vores nye maskine har en mælkevarmer/-skummer. Jeg har kl. 14 allerede drukket alle mine tre latter for hold nu kæft, hvor er det lækkert nemt og så smager det virkeligt, VIRKELIGT godt. Holdt op imod den nye måde at lave en caffe latte, så har min gamle måde været unødvendig omstændig.

Translation: I’ll confidently make following claim that when you are a stay at home mom like I am, you develop some good and some less good habits. My habits are coffee and immunity to mess. (invisible mess – that’s a whole new blogpost)

The machine we had was from 2008. it really didn’t need replacing, but I’m addicted to caffe latte and I have for a year now warmed milk in a casserole and I had grown very tired of that. Sometimes it is all about making life a little easier.

Some might say that I drink my warm milk with a shot of espresso. A barista once repeated my extraordinarily strange order of a large latte with a single shot. ‘Okay’ she said, ‘you want this large cup (and it very close to my face whilst frawning) with a SINGLE shot? Sorry sister, that’s just how I take my coffee. The coffee milk ratio has become a little more balanced since the sleepless nights haven’t gotten fewer.

Where was I? Oh yes… You wouldn’t necessarily believe it but I am a some what unfocused person, so every time I have heated milk, I have left the stove, because I just needed to do other stuff. Milk has an incredible ability, and it boils over or burn faster than you get hiccups. About 3 times a day you could see me run into the kitchen, when I remembered that I was actually doing something else in the first place. But now no more burnt milk, no more stoves covered in milk, no more casseroles in need of washing up. No more of all that. Because our new machine has a milk heater/foam thing. A two pm yesterday afternoon I had already had my 3 caffe lattes. Jesus Mary it’s good REALLY GOOD and EASY. Compared to this new way of making my lattes my old way was unnecessarily circumstantial.

Coffee break, nu med mælkeskum

Coffee break – the healthy kind

Coffee break - the tastier kind

Coffee break – the tastier kind

Købet blev gjort i torsdags – jeg skulle egentligt bare have sådan en separat mælkevarmer/-skummer-tingest og noget kaffe. Men kender I det at gå ind i en butik med en lille bitte liste, og alligevel komme ud med favnen fuld? Det var det, der skete for mig i går og alle andre dage også i øvrigt. Jeg blev fristet til at købe en ny maskine, fordi der var tilbud på en bestemt maskine og en mælkeskummer. Jeg var den der virkelige irriterende kunde, der ikke kan bestemme sig. Først skulle den være creme, så hvid, men jeg måtte også lige se den i sort. Jeg ender med at købe en helt fjerde. Stakkels ekspedient. Det var godt, jeg havde Bønnen med. Han fungerer ret ofte som en buffer med sit vilde lyse bonghår, skelende øjne og sutteklud, når moderen er en abnormt ulidelig kunde.

Her på matriklen er ingen kaffeconnaisseur, så en Nespresso-maskine er god til vores beskedne behov (trods alt), og når George Clooney (Jeg elsker at ‘Clooney’ findes i stavekontrollen) kan drikke Nespresso, så kan jeg også.

Translation: I bought it on Thursday – I only intended to go buy the milk heater thing and some coffee. But have you tried going into a store with a small list and coming out with more than you can carry? That was exactly what happened to me on Thursday (and any other day to be completely truthful). I was that really annoying customer-type, and I couldn’t make up my mind. First I wanted it in a cream colour, then white, the black. I ended out buying a completely different kind (and colour). Poor Nespresso employee. Good thing I had V with me. He is a charming buffer with his wild blond hair, crossed eyes, and cuddling bunny, when the mother is an absolutely obnoxious costumer.

None of us really are coffee connaisseurs, so a Nespresso-machine is sufficient to cover our modest needs, and when George Clooney (I love that Clooney is in the spell check) can drink Nespresso so can I.

PS. Uden kaffe sker det her/ Without coffee this happens

Jeg nåede ikke min kaffe inden V skulle have tøj på.

Jeg nåede ikke min kaffe inden V skulle have tøj på. I didn’t have my morning coffee before dressing V.

Ov Ov - ja, det er en hund

All in a day’s work – en dags arbejde

Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg bruger noget af min tid på, nu hvor vi ikke har outsourcet børnepasning.

V får serveret syv reelle måltider om dagen, det er 49 måltider om ugen. Det bliver også til 49 oprydninger om ugen – 2548 gange om året, hvor jeg (eller J) kravler rundt nede på gulvet og tørrer krummer op eller gnasket banan eller gennemtygget æble. I tror mig nok ikke, men nogle gange er jeg virkeligt dum i hovedet og doven for så stikker jeg ham bare en skive af noget, men så skal jeg bare rundt i hele lejligheden og samle spor af mad op, for drengen har en utrolig irriterende vane, hvor han efterlader rester rundt omkring i huset. Gerne nede i mine sko eller i sofaen eller i tøjskufferne – det er særligt træls, når jeg først finder dem flere dage senere.

Og hvad så med mine måltider? Jo, det består jo oftest af koffein og sukker. Nogle gange bliver det også til en stående håndmad eller tørre rugbrødskanter som V ikke gider røre. Men engang i mellem er jeg heldig, for så tilbyder V mig noget af det, han ikke kan lide – det er gerne prøvesmagt. Jeg kunne jo selvfølgelig bare takke nej, tænker du, men det kan jeg bare ikke få mig til, for jeg vil ikke være dumme mor. Det, at han vil dele noget af sit brugte kødpålæg med mig er jo rigtigt sødt og en god egenskab og jeg betaler gerne prisen for, at han er en villig deler.

Inden vi flyttede til Basel talte jeg med en kollega om, hvor fedt det egentligt er med en kantine på arbejdspladsen – LÆKKER mad, som er tilberedt for en til en, og som man bare kan fylde på tallerkenen og når man så er færdig med at spise, så afleverer man bare sit brugte service på en vogn. Og man skal ikke ned og rode rundt på gulvet omgivet af kolleger, der glor på en, før man kan komme videre med sine arbejdsopgaver. Love it – miss it! Men altså jeg vil ikke klage. For jeg sidder trods alt til bords med et af mine absolut yndlingsmennesker hver dag – 365 dage om året.

What goes in must come out – det bliver til ca. 8 (nogle gange er vi jo heldigere end andre) bleskift om dagen. Det er lige knap 3000 om året. Det er som regel rigtigt hyggeligt og smertefrit, men andre gange, hvor jeg også er dum i hovedet, så lader jeg den bette løbe rundt i hytten uden ble, fordi ‘det jo er lidt hyggeligt’ og det ender med, at han tisser eller pøller på gulvet, ja så har jeg bare lyst til at slå mig selv oven i hovedet med en kølle. Det kan virkeligt ikke betale sig at være doven, for det sker altid de dage, hvor gulvet er blevet vasket én gang.

Det bliver også hurtigt til ca. 200 kampe ved middagstid, der hvor han aldrig vil sove. Og til 365 godnathistorier og nå ja, så ca. 1460 natamninger, fordi vi har ikke fundet en anden løsning, der får ham til at sove igen, når han vågner om natten. Og så bliver det til 365 gange på et år, hvor han kommer ind i vores seng og hvor J sover i gæsteværelset, fordi V ynder at sove på tværs, meget gerne med tæerne begravet i mine næsebor.

Til gengæld har jeg på 17 måneder sovet tre nætter uden afbrydelser – det var dengang, jeg rejste væk og overlod V til hans far og mormor. Jeg gjorde et stort nummer ud af at lukke døren, når jeg skulle på toilettet eller i bad, hvilket ellers er ilde set her i huset. Det var tider. Men der var ingen at lege tagfat med eller tørre op efter eller trøste eller grine med. Jeg vælger hjemme – trods alt!

Og så bliver til ca. 10000 svar på 10000 ‘hvad er det?’ i løbet af dagen. Hver gang vi ser en lastbil eller en bil eller en fugl eller en kat eller en hund eller en cykel eller en knallert eller en ladvogn eller en gravko eller en traktor eller en myre eller en snegl eller en lastbil eller en bil eller en fugl eller en kat eller en hund eller en cykel eller en knallert eller en ladvogn eller en gravko eller en traktor eller en myre eller en snegl eller en lastbil eller en bil eller en fugl … well you get my point. Når vi spørger om noget, får vi mest et NEJ!

Ov Ov - ja, det er en hund

Ov Ov – ja, det er en hund

 

 

——

I have been thinking about how I spend my time now that we have not outsourced childcare.

V gets served seven meals a day – that’s 49 per week, that’s also 49 clean ups per week. 2548 times a year where I (or J) is down on the floor wiping up crumbs or mushed banana or chewed apple. You will properly not believe me, but sometimes I really stupid and lazy and I’ll just give him a slice of something, but then I’ll have to go around in the apartment to pick up traces of food, because the boy has a really annoying habit of leaving his leftovers around the house, in my shoes, in the sofa, or in my drawers – it is particulary  annoying when I find it days later.

And what about my meals? well they mostly consist of caffeine and sugar. Somestimes I get a quick sandwich or the dry edges from V’s bread which he doesn’t touch. But if I’m in luck V shares some of his food with me – some he has already tasted. You may think, that I could of course just say ‘no thank you’, but I just cannot get myself to do that. I don’t want to be stupid Mom. The fact that he will share some of his used food with me is just very sweet and a good ability and I don’t mind paying the price if he is willing to share.

Before we moved to Basel I spoke with a colleague about how cool it really is to have a canteen at work – DELICIOUS food that is prepared for you to you. And you can simply fill your plate and when you are finished eating put your used service on a trolley. Without having to get down on the floor and clean up the mess surrounded by colleagues who stare at you before getting on with your job. Love it – miss it! But then I will not complain. Because I get to sit down (after all) with one of my absolute favorite people every day – 365 days a year.

What goes in must come out – approx. 8 (sometimes we are luckier than others) diaper changes a day. That’s just under 3000 per year. It’s usually really nice and painless, but other times, when I’m an idiot and let the little one run around in the house without a diaper, because ‘it is indeed a little cozy’ and ends up peeing or pooping on the floor, I just want to beat myself over the head with a club. It is really not worth it being lazy, because it is always happens the days when the floor already has been washed once.

We will also have approx. 200 fight at noon, when he doesn’t want to sleep. And 365 bedtime stories and well, also approx. 1460 nighttime breast feeds because we haven’tt found another solution to get him back to sleep when he wakes up at night. And then it becomes 365 times in a year when he comes into our bed and where J will be sleeping in the guest room, because V likes to sleep across the bed – preferably with his toes buried in my nostrils.

But in 17 months I have slept three nights without any interruption – that was when I went away and left V alone with his father and grandmother. I made a big deal out of closing the door when I had to use the bathroom, which otherwise is frowned upon in this house. Those were the days. But there was no one to play tag  with or clean afterwards or to comfort or laugh with. I choose home – after all!

And then becomes approx. 10000 replies to 10000 ‘what is that?’ during the day. Every time we see a truck or a car or a bird or a cat or a dog or a bike or a moped or a pick-up truck or an excavator or a tractor or an ant or a snail or a truck or a car or a bird or a cat or a dog or a bike or a moped or a pick-up truck or an excavator or a tractor or an ant or a snail or a truck or a car or a bird … well you get my point. When I ask him something, I mostly get a NO!